439 / 454
406
stor Menighedssal; Kirkerummet afgiver Plads til godt 400
Mennesker. Det har rene, klare Linier og virker kønt og
festligt.
Maatte Allehelgens Menighed faa Guds Velsignelse over
sit Arbejde i Sognet! Saa vil det heller ikke vare længe, inden
der kan tages fat paa Opførelsen af Kirken over Krypten.
Ch. N.
Ved Indvielsen af Alle Helgens Kirken
den 13. September 1925.
Af Biskop, Dr. iheol.
H. Ostenfeld.
Phil. 1, 21: Det at leve er mig Kristus, og det
at dø en Vindi'ng.
Vi er samlede i Dag for at indvie Allehelgenskirken.
Hvorledes lyder dette Navn for os, hvilke Tanker forbinder
vi derved, naar vi giver en Kirke det Navn?
For de fleste er vel den første Tanke, som melder sig, at
det minder noget om en katolsk Tankegang, idet Ordet »Hel
gen« jo i den katolske Kirke bruges hyppigere end hos os
i den lutherske Kirke. Ved en Helgen forstaar den katolske
Kirke et Menneske, som har ydet mere, end hvad Gud strengt
taget forlanger af ham. Han har øvet overflødige gode Ger
ninger og kan derfor — ikke tilbedes, men — paakaldes af
Mennesker, som er i Nød. Denne Tankegang med oversky
dende gode Gerninger er os fremmed, og vi kan ikke god
kende den; men derfor skal vi ikke med det samme boit-
kaste al Tale om Helgener.
Hvad forstaar vi da ved en H elg en ?
Jeg kunde have
Lyst til at give den korte Forklaring: En Helgen er et Men
neske, som har lært den store Kunst at forene disse to:
at
kunn e leve og at kunn e dø.
At forene disse to gælder det
om for os Mennesker.
Hvad vil det saa sige at kunn e le v e
?
Vi lever jo, vil man sige, og det gaar jo af sig selv. — Ja,
det er sandt nok, at vi er sat ind i Livet og Tilværelsen;
men det er ikke alle, som er sat ind i denne Tilværelse, der
forstaar at leve. Der er kun altfor mange, hvis Liv ligner
en Ruin, noget faldefærdigt, og der er saa mange, i hvem
der ikke er Glæde ved Livet. Nogle lider Skibbrud paa de
ydre Kaar, som er saa kummerlige, andre, hvis Kaar for Na
boer at dømme er gode, er alligevel slet ikke glade ved Livet,
men føler det som en Byrde. Der er et Par Salmelinier, som
det forekommer mig rigtig bestemt udtrykker, hvad det kom
mer an paa for ret at leve: :
I Trang at være uforsagt
og stræbe ret af al min Magt
min Næsle godt at gøre.
Det er Udtrykket for, at jeg ret har nemmet, hvad det er at
leve, at jeg kan være et frimodigt Menneske, ogsaa naar Byr