436 / 454
403
os. H ar vi ham i vor M idte, saa vil forøvrigt ogsaa Huset her i hans
T im e blive saa godt besøgt, saa vi ikke kan være her og derfor
n ødvendigvis maa b y gge Kirken færdig. — U d e n Jesus vil intet
ly k k e s her i dette Kirkehus, med Jesus skal Gerningen lykkes. Der?
for skal vor Bøn i D a g være: K om Herre Jesus!
Jesus Kristus var de gamle Dages Længsel og Ir a n g . M en han er
ogsaa vore D a ges dybeste Behov. Det, du trænger mest til, er, at
dine Ø jn e maa se ham og blive salige. Ja, han er den, vi alle træn*=
ger til at se. O g her er det ikke som i Verden, at den enes Interesse
er imod den andens, den enes D ø d den andens Brød. Men her er
alles L iv R igd om for alle. Du, jeg, vi alle trænger allermest til Jesus
Kristus.
V i lever i en Slægt, der har drevet det vid t i teknisk og viden*
skabelig Henseende. M en N ø d en er ikke blevet mindre af den
G rund. D er er mange Slags N ø d i Verden. Der er paa sine Steder
d yb økonom isk Elendighed, der er Arbejdsløshedens forfærdelige
S vøb e (en Skændsel, at Mennesker ikke kan faa Lov at arbejde);
der er Bolignødens Forbandelse (der er mange Mennesker her i
Th orsgade, der lever under Forhold, der baade i hygiejnisk og mo*
ralsk Henseende er uværdige for Mennesker, men de har ingen Mu*
ligheder for at faa bedre Boliger). O g dog er der en N ød , der er
endnu langt dybere. B ag ve d alt dette ligger nemlig Tidens største
N ø d . D e n er af moralsk og religiøs A rt. — Saaledes var det paa
Jesu T id . Romerriget med dets høje Ud vikling brød sammen, fordi
det religiøse L iv opløstes, og fordi det sædelige og moralske Liv
gik i Forraadnelse. — V i har i Evangeliet i D a g U d tr y k baade for
det moralske og det religiøse Spørgsmaal. D e t religiøse Spørgsmaal
bliver til alle T id e r dette: Hvorledes skal jeg faa et evigt L iv? og
det moralske Spørgsmaal er: H vem er min Næ ste? H vem er min
B roder? Spørgsmaalet om Næ stekæ rlighed og Brodersind. —
Tid e n s Børn trænger til evigt Liv, og V erd en trænger til Brodér*
sindet, der gaar bort og gør ligesom den barmhjertige Samaritan.
T id e n s moralske N ø d er stor. D e Magter, der raader i Verden,
er jo Had, Misundelse, Egoisme og Mammondyrkelse. V i trænger
til at lære Næstekæ rligheden, Brodersindet. Jesus minder os i Evan*
geliet i D a g væsentlig om en Side heraf: Barmhjertigheden. D er vil
altid væ re Brug for ^Barmhjertighed. Men Brodersindet har ogsaa
en anden Side. D e t vil skabe Retfærdighed. Derom minder Jesus os
i B jergprædikenen. U d e n jeres Retfærdighed overgaar de skrift*
kloges og Farisæernes, kommer I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
A t det ogsaa gælder Retfærdighed, kom vel paa ny levende til
os, da v i for nogen T id siden læste om Forholdene i Kina, om hvor*
ledes 5— 6 A a r s Børn misbruges i 12— 13 Tim er i Døgnet i Fabrik*
ker. N a a r man hører herom, da forstaar man umiddelbart: Her skal
ikke bygge s Hospitaler, der kan opsamle de Vragstumper, der kom*
mer ud fra dette Børnehelvede, men denne grænseløse Uietfærdig*
hed mod Børnene er fordømt, den maa først og fremmest fjernes.
— O g tro nu ikke, at det blot er Kina. D er er mange Forhold her*
hjemme, hvor der ikke blot er Brug for Barmhjertighed, men i lige
saa høj G ra d for Retfærdighed.
Jesus Kristus er Gu d s Barmhjertighed og Retfærdighed.
Han
alene kan raade Bod paa Tidens moralske N ød . Han er den baim*
hjertige Samaritan, men han er tillige Gu d s ubestikkelige Retfærdig*
hed. H an er L y se t fra det høje. Han gav os et Eksempel og sigei.
G a a hen og gør ligesaa. Han tænder den rette Ild i vore Hjertei
og giver os K ra ft til at vandre i hans Fodspor
G id Jesus Kristus altid maa være i denne Kirke som den, der
tænder Ild i Menneskers Hjerter, Broderskabets hellige lid, Rettær*
dighedens hellige Begejstring, som den, der prædiker for baade