432 / 454
399
Bjerregaard, over Dagens Tekst. Hans Prædiken vil ligeledes
findes i dette Nummer af Bladet. Han sluttede med Tak til
alle, som havde hjulpet til, at Kirken kunde blive rejst. Den
smukke Højtidelighed endte med Salmesang og Udgangs*
bøn ved Pastor S. Sørensen, Kirkens Andenpræst.
Maatte Velsignelsen fra det høje følge Arbejdet i Samuels
Sogn i Dagene, der kommer!
Ch. N.
Ved Indvielsen af Samuelskirken
den 6. Septbr. 1925.
A f B isk o p , D r. th eo l.
H . O sten feld.
O g h an k om til N a z a re th , h v o r h an v a r o p fø d t, og g ik e fte r
sin S æ d v a n e p aa S a b b a tsd a g e n in d i S y n ag o g e n og sto d op for
a t fo relæ se. O g m an g a v h am P ro fe te n E s a ja s ’ B og, og da han
slo g B o g e n op, fa n d t h an d et S ted , h v o r d er sto d sk re v e t:
»H erren s A a n d er o v e r m ig, fo rd i h an sa lve d e m ig til a t for*
k y n d e E v a n g e liu m fo r fa ttig e , h an h ar sen d t m ig fo r a t for*
k y n d e fa n gn e, a t de sk u lle la d e s løs, og b lin d e, a t de sk u lle
fa a d eres S yn , fo r a t sæ tte p la g e d e i F rih ed , fo r at fo rk y n d e
e t H e rre n s N a a d e a a r « O g h an lu k k e d e B o gen sam m en og ga v
T je n e r e n d en igen og sa tte sig; og alles Ø jn e i S y n ago gen stir*
red e p aa h am . M en h an b e g y n d te at sige til d em : »I D a g er
d e tte S k rifto rd g a a e t i O p fy ld e ls e fo r ed ers Ø ren .« O g de be*
røm m ed e h am alle og u n d red e sig o v e r de liv sa lig e O rd , som
u d g ik a f h an s M un d , og de sa gd e: »Er d ette ik k e Josefs Søn ?«
O g h an sa gd e til d em : »I v ille sik k e rlig sige m ig d ette O rd*
sp ro g : L æ g e ! læ g dig se lv ; gø r ogsaa h er i din F æ d ren e b y saa
sto re T in g , som v i h a v e h ø rt ere sk e te i K ap ern aum .« M en han
sa g d e: » S an d elig siger je g ed er, at in gen P r o fe t er a n erk en d t i
sit F æ d rela n d . M en je g siger e d er i S an d h ed : D e r v a r m ange
E n k e r i Isra el i E lia s’s D a g e , da H im m elen v a r lu k k e t i tre A a r
og sek s M aa n e d e r, d en G a n g d er v a r en stor H u n ger i hele
L a n d e t; og til in gen a f d em b le v E lia s sen d t u den til S arep ta
v e d S id o n til en E n ke. O g d er v a r m an ge sp ed alsk e i Israel paa
P ro fe te n E lisa s T id , og in gen af dem b le v ren set, u den S yreren
N am an .« O g alle, som v a re i S yn ago gen , b le v fu ld e a f H arm e,
da de h ø rte d ette. O g de sto d e op og stø d te h am u d af B y en
og fø rte h am h en til S k ræ n te n a f d et B je rg , paa h v ilk e t deres
B y v a r b y g g e t, fo r at sty rte h am ned. M en h an gik igennem ,
m id t im ellem dem , og d rog b o rt.
(L u k . 4, 16 30.)
Den oplæste Tekst fortæller om Jesu første Besøg i Na*
zareth, efterat han havde begyndt sin Gerning at forkynde
Guds Rige, indviet dertil ved Daaben af Johannes Døberen.
I Nazareth var han vokset op som Barn og ung Mand. Og
nu staar han overfor alle de kendte Ansigter. Han oplæser a
Profeten Esajas et Ord, som er talt om den forventede Mes*
sias: „Herrens Aand er over mig, derfor salvede han mig til at
forkynde Glædesbud for de fattige.“ Da han har sluttet Op*
læsningen og lagt Bogrullen i Synagogetjenerens Haand, er
\
•