430 / 454
397
der er Kirkefondskirker, den samme Indflydelse paa Præsten
embedernes Besættelse som i Folkekirkens øvrige Sogne.
Kun een Indrømmelse er der gjort Kirkefondet, nemlig den,.,
at det til enhver Tid skal være berettiget til at forbeholde
sig den halve Brug af Kirken til Fordel for en Valgmenighed,
som med dets Tilslutning maatte ønskes stiftet, eller hvis
dermed Kirkefondets Tilslutning sker Ansættelse af en Anden?
præst i Flenhold til Lov om Menighedsraad af 30. Juni 1922’
§ 39. En lignende Ret til Brug af Kirkerne har iøvrigt enhver
ansat Andenpræst ud over Landet. Ogsaa Kirkefondets,
Kirker kan paa Lovens Vilkaar bruges paa denne Maade.
Denne Ret er aldrig blevet brugt, men staar blot som et Værn
om Menighedslivet ved vore Kirker. Det kan aldrig blive
uden præstelig Betjening; thi skulde Menighedsraadet vælge'
to Mænd til Præster ved Kirken, som ikke vilde eller kunde
samarbejde med Menigheden, saa var der altid den Udvej
aaben at ansætte en Andenpræst, hvis Løn saa maatte til?
vejebringes ad privat Vej.
Der kan saaledes ikke med Rette hævdes, at Menigheds?
raadene intet har at sige i Sogne, hvor Kirkefondet arbejder.
Der er blot taget Forholdsregel mod, at de farer hensynsløst
frem mod den arbejdende Menighed i Sognet.
Kritiken af Kirkefondets Organisation munder ud i det
mærkværdige Krav, at Biskoppen over Københavns Stift
ikke maa være født Formand i Kirkefondet, hvad han har
været lige fra Fondets Oprettelse. Man taler dunkle Ord
om de Pligtkollisioner, en saadan Dobbeltstilling kap med?
føre. Og saa glemmer man, at Biskoppen netop sidder der
som Garant for, at den frie Virksomheds Arbejde holder sig
paa de folkekirkelige Linjer. Derfor har Ministeriet selv op?
rindeligt ønsket denne Bestemmelse indsat. Blev Bestemmel?
sen hævet, vilde Biskop Ostenfeld ganske sikkert blive ind?-
valgt af Bestyrelsen som Formand. Og hvordan skulde man
kunne formene en Biskop at lede en stor fri kirkelig Virk?-
somhed, der udelukkende arbejder i hans eget Stift, hvis man
da ikke vil degradere Biskopperne til at være ministerielle
Kontorchefer? Deres Indflydelse beror mere paa deres Le?
delse af Menighedens Arbejde end paa deres officielle Stil?
ling. Hvorledes skulde saa Biskop Gøtzsche kunne sidde i
Bestyrelsen for D .M . S.? Der kunde jo ogsaa tænkes Pligt?
kollisioner. Ja, hvad kan i det hele taget ikke tænkes? Men
nu har tre Biskopper siddet som Kirkefondets Formænd og
hidtil ikke mærket til disse Vanskeligheder. Er det saa ikke
bedst at lade Konstruktionerne fare?
Og saa endelig Kirkefondets Arbejdsmetode: Frivillig?
hedens. Er den ikke netop den ønskelige? Er det ikke bedre
end gennem Ligning at paatvinge Mennesker Ydelser til For?
maal, der slet ikke interesserer dem? Det er en sikker Vej