![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0425.jpg)
392
Der har derfor ogsaa altid været et godt Forhold mellem
Kirkefondets Mænd og Befolkningen; det viser sig ogsaa nu
paa mange Maader under Indsamlingen til de nye Kirker.
V o r e P ræ steboliger.
Man anklager os for, at vi bygger Præsteboliger for Penge,
der er givet til Kirker, at vi bygger dem for store og kost*
bare, ja at Kirkerne kun er Paaskud for at vi kan komme
til at bygge flotte Boliger til Præster, som derved bliver ab
hængige af Kirkefondet. Ganske særligt rettes Angrebene
mod Præsteboligen ved Timotheus Kirke.
Hvordan er saa de faktiske Forhold?
Der er ved Kirkefondets 28 Kirker ialt 8 Præsteboliger.
A f disse er de tre ældste opført henholdsvis af Kirkefondet,
Komiteen for Esajas Kirkens Opførelse og „Foreningen for
smaa Kirkers Opførelse“ sammen med paagældende Kirker,
Nathanaels Kirke (1899), Esajas Kirke (1903) og Frihavns
Kirke (1905). Disse tre Boliger er opført for Laan, som for*
rentes gennem Præstens Husleje.
Først 1914 opføres den næste Præstebolig, idet Professor
Nyrop indrettede Loftsetagen i Lutherkirkens Menigheds*
hus til Bolig for Præsten. Tillige bor Graveren og Menig*
hedens Diakonisse i Menighedshuset. Lutherkirken har et
Laan paa 30,000 Kr. — et Beløb, der er langt større, end hvad
Præsteboligen har kostet — som hovedsageligt forrentes af
disse Lejligheders Lejeindtægt.
Under Bolignødens haarde Pres opføres saa de andre 4
Præsteboliger i de sidste Aar. V i havde haft bitre Erfaringer
om, hvilket Spild af Tid og Kraft det medfører, naar Præ*
sten skal bo langt fra sit Sogn, i en hel anden Bydel og dog
skal ud til Sognet mindst en og ofte flere Gange daglig. Der*
for ansaa vi det for fuldt forsvarligt at gøre to af de Menig*
hedshuse, hvis Sale skulde indvies til midlertidige Kirker,
saa meget større, at der ogsaa blev Plads til Præstebolig i
dem. Det kan gøres forholdsvis billigt, da det kun drejer sig
om at bygge lidt højere under samme Tag. Saaledes fik baade
Hans Egedes Kirke og Enghave Kirke deres Præsteboliger,
den første tillige en Graverbolig. For Hans Egedes Kirkens
Vedkommende ordnedes det gennem et Laan i Østifternes
Kreditforening; dette Laan paa 4Q,000 Kr. forrentes og amor*
tiseres i Løbet af 60 Aar næsten fuldstændigt gennem Leje*
indtægterne. For Enghave Kirkes Vedkommende er Pengene
laant foreløbig i Kirkefondets Hjælpeindsamling. Dette Laan
forrentes ved Lejeindtægten fra Præsteboligen. Paa lignende
Maade er en ny Præstebolig i Filips Sogn projekteret. Til*
bage bliver saa de to selvstændige Præsteboliger, som er
bygget i Kapernaums og Timotheus Sogne.