Previous Page  423 / 454 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 423 / 454 Next Page
Page Background

390

d. 8. og d. 18. September. V i vil gerne bygge prydelige Kirker;

men saa længe de ikke er fuldført, men staar der i deres halv?

færdige Skikkelse, kan man ikke vente, at de skal fyldest?

gøre Fordringerne om Skønhed. Naar Allehelgens Kirke staar

færdig, tænker jeg ikke, at man vil faa nogen Grund til at

beklage sig.

'

V i vil som sagt gerne bygge kønne Kirker, men ikke me?

get store eller pragtfulde. Thi Skønhedshensynet kan ikke

blive det første for os. Hensynet til det praktiske, til Menig­

hedsarbejdets Tarv og til det økonomiske vejer tungere.

Grundtvigs Mindekirke, der nu rejser sig ude paa Bispebjerg,

er et pragtfuldt Stykke Arkitektur, men den koster lige saa

meget som en halv Snes af vore Kirker og maa lige saa meget

ses under Synspunktet: et Monument, som under Synspunk?

tet: en Kirke. Vore

fæ rd ige

Kirker er gennemgaaende kønne

og pryder det Kvarter, hvor de ligger.

" En Indvending af betydeligere Væ gt mod de nye Kirker

er, at dette Kirkebyggeri er

antisocialt

set paa Bolignødens

Baggrund.

Der er en virkelig

Brod

i dette. Ganske vist taber den

noget af sin Evne til at saare, naar man tænker paa, at de

københavnske Ejendomme er vurderet til 3 Milliarder, eller

at der bruges ca. 400 Millioner Kroner til Boligbyggeri i

disse Aar. Paa denne Baggrund svinder Omkostningerne ved

Kirkebyggeriet ind til noget ubetydeligt. Men saa længe der

er »Mennesker iblandt os, som lever under Boligforhold, der

nedbryder Hjemlivet og befordrer al Slags Umoral, kan man

ikke helt komme bort fra, at der ogsaa paa dette Felt er

Brug for den kristne Menigheds Indsats. Heldigvis har da

ogsaa Pastor Gade og Kirkens Korshær sat sig i Bevægelse

for at faa noget udrettet i dette Forhold. Men man maa først

og fremmest gøre sig det klart, at dette Boligbyggeri under

Forhold, hvor privat Byggeriikke kan forrente sig, i høj

Grad er en

Sam fundsopgave,

der bør varetages af Stat og

Kommune og hverken kan eller skal løses ved privat Initia?

tiv, som ikke paa nogen Maade magter den. Menigheden bør

staa saaledes i den Sag, at dens Medlemmer ikke blot med

Glæde bærer de Byrder og Skattepaalæg, som bliver nød?

vendige, hvis Opgaven skal løses, men ogsaa holder den ot?

fentlige Samvittighed vaagen paa dette Punkt, saa man ikke

finder sig i, at der bydes Mennesker iblandt os saa usle Bolig?

kaar som for Øjeblikket. Saa vil ingen med Rette kunne be?

brejde den, at den varetager Kirkens Tarv og skaffer de

Kirkebygninger til Veje, som er nødvendige for, at den kan

gøre sin Gerning i Storbyens Befolkning.

En tredje Indvending er, at de nye Kirker er

ov erflød ig e

,

idet man ved en fornuftig Omlægning af Sognene maa kunne

undgaa Opførelsen af flere Kirker. Dertil er at bemærke, at