423 / 454
390
d. 8. og d. 18. September. V i vil gerne bygge prydelige Kirker;
men saa længe de ikke er fuldført, men staar der i deres halv?
færdige Skikkelse, kan man ikke vente, at de skal fyldest?
gøre Fordringerne om Skønhed. Naar Allehelgens Kirke staar
færdig, tænker jeg ikke, at man vil faa nogen Grund til at
beklage sig.
'
V i vil som sagt gerne bygge kønne Kirker, men ikke me?
get store eller pragtfulde. Thi Skønhedshensynet kan ikke
blive det første for os. Hensynet til det praktiske, til Menig
hedsarbejdets Tarv og til det økonomiske vejer tungere.
Grundtvigs Mindekirke, der nu rejser sig ude paa Bispebjerg,
er et pragtfuldt Stykke Arkitektur, men den koster lige saa
meget som en halv Snes af vore Kirker og maa lige saa meget
ses under Synspunktet: et Monument, som under Synspunk?
tet: en Kirke. Vore
fæ rd ige
Kirker er gennemgaaende kønne
og pryder det Kvarter, hvor de ligger.
" En Indvending af betydeligere Væ gt mod de nye Kirker
er, at dette Kirkebyggeri er
antisocialt
set paa Bolignødens
Baggrund.
Der er en virkelig
Brod
i dette. Ganske vist taber den
noget af sin Evne til at saare, naar man tænker paa, at de
københavnske Ejendomme er vurderet til 3 Milliarder, eller
at der bruges ca. 400 Millioner Kroner til Boligbyggeri i
disse Aar. Paa denne Baggrund svinder Omkostningerne ved
Kirkebyggeriet ind til noget ubetydeligt. Men saa længe der
er »Mennesker iblandt os, som lever under Boligforhold, der
nedbryder Hjemlivet og befordrer al Slags Umoral, kan man
ikke helt komme bort fra, at der ogsaa paa dette Felt er
Brug for den kristne Menigheds Indsats. Heldigvis har da
ogsaa Pastor Gade og Kirkens Korshær sat sig i Bevægelse
for at faa noget udrettet i dette Forhold. Men man maa først
og fremmest gøre sig det klart, at dette Boligbyggeri under
Forhold, hvor privat Byggeriikke kan forrente sig, i høj
Grad er en
Sam fundsopgave,
der bør varetages af Stat og
Kommune og hverken kan eller skal løses ved privat Initia?
tiv, som ikke paa nogen Maade magter den. Menigheden bør
staa saaledes i den Sag, at dens Medlemmer ikke blot med
Glæde bærer de Byrder og Skattepaalæg, som bliver nød?
vendige, hvis Opgaven skal løses, men ogsaa holder den ot?
fentlige Samvittighed vaagen paa dette Punkt, saa man ikke
finder sig i, at der bydes Mennesker iblandt os saa usle Bolig?
kaar som for Øjeblikket. Saa vil ingen med Rette kunne be?
brejde den, at den varetager Kirkens Tarv og skaffer de
Kirkebygninger til Veje, som er nødvendige for, at den kan
gøre sin Gerning i Storbyens Befolkning.
En tredje Indvending er, at de nye Kirker er
ov erflød ig e
,
idet man ved en fornuftig Omlægning af Sognene maa kunne
undgaa Opførelsen af flere Kirker. Dertil er at bemærke, at