418 / 454
385
ske Menighed ikke er spændt saadan for, at de frie Virksomheder
nok skulde faa det at føle, om Folkekirken ophævedes.
5.
Endelig vil jeg nævne den
Indflydelse paa Skolen,
som Fol
kekirken netop som Folkekirke endnu i nogen Maade har. Saa
længe vi døber alle Børn, maa vi have nogen Garanti for deres
Oplærelse i den kristelige Børnelærdom. Opgiver vi Folkekirken,
ser jeg ikke, vi kan bevare denne Indflydelse.
Naar jeg nu ska} tale om
Skyggesiderne,
synes jeg ikke, de er
saa mørke, at de overskygger Lyssiderne.
1. Pastor Schack nævnede i den omtalte Artikel, at Kirken af
økonomiske Grunde maa
staa med Hatten i Haanden overfor Fol
keflertallet.
Men jeg synes ikke, det passer. Kirkefolket har ikke
gjort det og Folkekirken behøver ikke at gøre det. Og for Præ
sterne bliver Afhængigheden maaske større i en Frikirke. Det vil
altid kunne siges, at vi gør vor Gerning, fordi vi er betalt derfor.
Jeg har stundom tænkt, gid vi kunde være Teltmagere som Pau-
lus. Nu kunde de fleste Præster maaske ikke skaffe sig Føden, om
de ophørte at være Præster-, saa kan en og anden blive siddende,
som føler, at han burde gaa, og det kan kaste Skygge over Folke
kirken.
2. Hvis
Præsterne er Tjenestemænd
og ikke. først og fremmest
Herrens og Menighedens Tjenere, saa vil det kaste Skygge over
Folkekirken.
3. Foruden den økonomiske, er der jo ogsaa
anden Afhængig
hed af det verdslige Styre.
Det er en Skyggeside, men hvor mørk
den bliver, beror dels paa Kirken, dels paa dette Styre, og naar
Staten har truet med at være nærgaaende, er dens Indgreb blevet
afværgede eller iden veg selv tilbage for dem. Endnu har vi al øn
skelig Frihed til Ordets Forkyndelse og Sakramenternes Forvalt
ning, og saa længe vi har det, kan Afhængigheden af Staten ikke
overskygge Lyssiderne ved Folkekirken.
4. Endelig er der hele
Vanemæssigheden,
der følger med Fol
kekirken, man har aldrig valgt at ville være der. Det er sikkert til
Fortræd for mange, men der er noget, der hedder hellige Sædva
ner, og er der en levende Forkyndelse indenfor Folkekirken, kan
ogsaa Vanemæssigheden forvandles til en Lysside.
Kunde man gennemføre den fri Folkekirke, som der var For
slag om for nogle Aar siden, vilde man beholde Lyssiderne og
undgaa Skyggesiderne, men jeg har ikke Tro dertil. Ophævedes
Forholdet mellem Stat og Kirke, vilde vi ikke faa en fri Fo
kirke men snarere mange frie Menigheder. Saa kunde der for-
haabentlig komme en eller rettere flere Sammenslutninger af
disse. Men vi skal ikke selv søge ud i saadanne Forhold men lade
os nøde derud og føres af Menighedens Herre, i hans Time.
Pastor Drejøes Foredrag.
Det ligger i Sagens Natur, at Spørgsmaalet mellem det kirke
lige og folkekirkelige maa komme stærkere frem i denne Del a
Indledningsforedragene. Jeg har selv været Præst ovre paa Vest