Previous Page  424 / 454 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 424 / 454 Next Page
Page Background

391

ogsaa Kirkefondet regner med den Mulighed, at Sognegræn?

serne i flere Tilfælde kan reguleres. Men dertil er der taget

Hensyn, da Planerne om de nye Kirker blev lagt; og ingen

af disse vil kunne undværes; de skyldes alle Byens stærke

Vækst.

En fjerde Indvending er, at de nye Kirker betyder

n ye

U dgifter fo r Skatteyd ern e.

— Ikke til selve Kirkernes Drift;

thi Reparationer, Vedligeholdelse, Lys og Varme bekostes af

Menighederne og Kirkefondet; men til Lønninger for Præs

ster og Kirkebetjening. Naar dette opgøres saaledes, at Skats

teyderne i Løbet af Aarene vil komme af med en Ekstraskat

paa mere end 4 Gange 4 Mill. Kr., beror det dog paa en fanta?

stisk Misforstaaelse. Præste?, Degne? og Klokkerpenge lignes i

København hvert Aar efter en fast Kvotient, der udgør 3,27

pr. skattepligtigt Medlem af Folkekirken, saaledes at det Be?

løb, hver enkelt betaler af Summen, retter sig efter Skatte?

evnen — de rige mere, de fattige mindre. Efterhaanden som

Byen vokser, stiger altsaa det Beløb, der staar til Raadighed;

og Loven forlanger, at der skal være 9000 Kr.s Overskud i

Beløbet, før man maa oprette et nyt Sogn, hvis ikke Kom?

munalbestyrelsens Samtykke skal indhentes.

Tillægsligningen, der er Erstatning for de afløste Ofre og

Accidentser, fastsættes hvert Aar i Forhold til, hvad der be?

høves til Lønninger. Den stiger altsaa med det Beløb, der

udgør Lønningerne til Præster og Kirketjenere i det nye

Sogn, i Reglen ca. 25,000 Kr. til 2 Præster, en Kordegn, en

Graver, en Organist og 4 Kormedlemmer. Dette Beløb lignes

ikke paa vedkommende Sogn, men fordeles paa alle Byens

folkekirkelige Skatteydere. Da en Stigning paa mindst 9000

Kr. i de faste Afgifter var Betingelsen for, at et nyt Sogn

kunde oprettes, kan man ikke uden videre sige, at alle de

25,000 Kr, som Tillægsligningen kræver, skyldes dette nye

Sogns Oprettelse.

Naar der endelig gøres den Indvending, at de nye Kirker

skyldes et

M agtbegæ r,

at Kirkefondet vil gøre sig til Herre

over Byens Kirker, saa er dertil kun at svare, at om Motiver

er det vanskeligt at diskutere. Hidtil har Kirkefondet og dets

Mænd gjort deres Gerning under det Motto, at vi var her

for at

tjene.

Derfor har vi bygget Kirkerne, da Folkekirkens

Myndigheder ikke selv magtede at skaffe Bevillinger til deres

Opførelse, vi har overladt Folkekirken dem til Brug, saa længe

den bestaar, vi betaler selv Kirkedriften, vi underkaster os

Menighedsraadenes Præstevalg og forbeholder os blot Ejen?

domsretten og Retten til at ansætte en Andenpræst, hvis den

Menighed, der har hjemme i Kirken, ikke kan bruge nogen

af de Præster, Menighedsraadet, har indstillet og Ministeriet

udnævnt. Og denne Ret har vi aldrig brugt. A lt dette peger

dog ikke i Retning af Herskesyge.