424 / 454
391
ogsaa Kirkefondet regner med den Mulighed, at Sognegræn?
serne i flere Tilfælde kan reguleres. Men dertil er der taget
Hensyn, da Planerne om de nye Kirker blev lagt; og ingen
af disse vil kunne undværes; de skyldes alle Byens stærke
Vækst.
En fjerde Indvending er, at de nye Kirker betyder
n ye
U dgifter fo r Skatteyd ern e.
— Ikke til selve Kirkernes Drift;
thi Reparationer, Vedligeholdelse, Lys og Varme bekostes af
Menighederne og Kirkefondet; men til Lønninger for Præs
ster og Kirkebetjening. Naar dette opgøres saaledes, at Skats
teyderne i Løbet af Aarene vil komme af med en Ekstraskat
paa mere end 4 Gange 4 Mill. Kr., beror det dog paa en fanta?
stisk Misforstaaelse. Præste?, Degne? og Klokkerpenge lignes i
København hvert Aar efter en fast Kvotient, der udgør 3,27
pr. skattepligtigt Medlem af Folkekirken, saaledes at det Be?
løb, hver enkelt betaler af Summen, retter sig efter Skatte?
evnen — de rige mere, de fattige mindre. Efterhaanden som
Byen vokser, stiger altsaa det Beløb, der staar til Raadighed;
og Loven forlanger, at der skal være 9000 Kr.s Overskud i
Beløbet, før man maa oprette et nyt Sogn, hvis ikke Kom?
munalbestyrelsens Samtykke skal indhentes.
Tillægsligningen, der er Erstatning for de afløste Ofre og
Accidentser, fastsættes hvert Aar i Forhold til, hvad der be?
høves til Lønninger. Den stiger altsaa med det Beløb, der
udgør Lønningerne til Præster og Kirketjenere i det nye
Sogn, i Reglen ca. 25,000 Kr. til 2 Præster, en Kordegn, en
Graver, en Organist og 4 Kormedlemmer. Dette Beløb lignes
ikke paa vedkommende Sogn, men fordeles paa alle Byens
folkekirkelige Skatteydere. Da en Stigning paa mindst 9000
Kr. i de faste Afgifter var Betingelsen for, at et nyt Sogn
kunde oprettes, kan man ikke uden videre sige, at alle de
25,000 Kr, som Tillægsligningen kræver, skyldes dette nye
Sogns Oprettelse.
Naar der endelig gøres den Indvending, at de nye Kirker
skyldes et
M agtbegæ r,
at Kirkefondet vil gøre sig til Herre
over Byens Kirker, saa er dertil kun at svare, at om Motiver
er det vanskeligt at diskutere. Hidtil har Kirkefondet og dets
Mænd gjort deres Gerning under det Motto, at vi var her
for at
tjene.
Derfor har vi bygget Kirkerne, da Folkekirkens
Myndigheder ikke selv magtede at skaffe Bevillinger til deres
Opførelse, vi har overladt Folkekirken dem til Brug, saa længe
den bestaar, vi betaler selv Kirkedriften, vi underkaster os
Menighedsraadenes Præstevalg og forbeholder os blot Ejen?
domsretten og Retten til at ansætte en Andenpræst, hvis den
Menighed, der har hjemme i Kirken, ikke kan bruge nogen
af de Præster, Menighedsraadet, har indstillet og Ministeriet
udnævnt. Og denne Ret har vi aldrig brugt. A lt dette peger
dog ikke i Retning af Herskesyge.