422 / 454
KøbenhavnsKirkesag
og Uenigheden.
Til Orientering,
I Anledning af Angrebene i Pressen.
Nu da Angrebene paa Kirkefondet i Social*Demokraten,
Politiken og deres Aflæggere er indstillede efter at have varet
en rum Tid, og man kan overskue Stillingen, lægger man
hurtigt Mærke til, at visse Anklager ideligt er blevet gen*
taget, varieret paa forskellig Maade. Det kan da maaske være
nyttigt at tage disse Punkter op til Behandling, saa det Pu*
blikum, der ønsker at vide Besked om de faktiske Forhold,
kan faa dette sit berettigede Ønske opfyldt.
I den noget forvirrede Tale, som er ført, navnlig i Social*
Demokraten, er Kirkefondet og dets Anliggender atter og
atter sammenblandet med Forhold paa Frederiksberg, hvor
Kirkefondet slet ikke arbejder, og med Forhold ved Krist*
Pirken, som heller ikke har med Kirkefondet at gøre, uden
for saa vidt som, at den sydlige Del af Sognet er blevet ud*
skilt som nyt Sogn om den af Kirkefondet og en lokal Ko*
mité opførte
Enghave
Kirke. Denne Sammenblanding skaber
Uklarhed og gør Indtryk af at hænge sammen med person*
lige Interesser hos dem, der er Angrebenes Kildef. Paa disse
Kirkefondets Arbejde uvedkommende Punkter agter jeg ikke
at svare.
Derimod vil jeg gerne- give nogle Oplysninger om de 5
Punkter, hvorom Angrebene samler sig: de nye Kirker, Præ*
steboligerne, Præsterne og deres Indsamlingsvirksomhed,
Regnskaberne og Kirkefondets Organisation og Arbejds*
maade. — Altsaa først de nye Kirker.
De karakteriseres i Social*Demokraten d. 8. September
som „Pragtbygninger med Taarne og Spir“, den 14. som „ny
grimme Kirker“, den 18. som „Automobilgarager med for*
gyldte Kors paa Taget“ — Pragten samler sig altsaa om Kor*
set — og om den nye Allehelgenskrypt i Supdby paastaas
der i samme Nummer af Bladet, at „noget mere smagløst
er aldrig set; den skamskænder hele Kvarteret .
Set fra et Skønhedssynspunkt maa man vistnok sige, at
■ Sandheden nærmest bliver noget midt imellem Udtalelserne