420 / 454
387
Jeg vil sige det saadan: Vi er stadig i Pionerarbejdet, vi har
stadig det profetiske Syn, at se Markerne hvide til Høst, men vi
ser det ikke endnu.
Jeg tænker paa Landet derovre i Vestjylland. Engang stod der
store Skove derovre; de blev begravet i Sand. Men hvert Aar
kan man se Mennesker gaa derovre og plante nogle ganske smaa
Planter — undertiden mislykkes det, saa maa der Efterplantning
til, der gøres stadig Forsøg, og det gaar ganske langsomt. Men
det vokser frem. En Dag er der Plantager at se, ganske lave. Vi,
der ser Plantearbejdet her inde, vi tror paa, at Gud ser Skovene,
at der i hans Øjne er Skove, hvor vi ser Stiklinger. — Saadan er
det her i København.
2.
København er ved at løbe fra os.
Det er taabeligt at tale om,
at vi ikke behøver flere Kirker. Det Arbejde, der gøres nu, skal
gøres hurtigt og det skal gøres aandeligt. Vi kan nemlig ikke
overkomme nu at faa Budskabet bragt til Mennesker om Guds
levende Ord.
Ude i Filips Sogn bygges der nu Huse til over 1000 Menne
sker, medens vi byggede Kirken, voksede der en Udby op med
2000 Mennesker — et kirkeligt Overdrev rundt om Kirken med
Mennesker, der er ukultiverede kristeligt set som før Friis-Han-
sens Dage. Det er dér, vi maa ud med vort Budskab om Gud.
Vi er jo i Øjeblikket tvungne til at være taknemmelige for
Sekterne. For vi skal huske: vi er ikke Overbringeren, men een
af Overbringerne af Budskabet. Vi har ude hos os romerske Ka
toliker, Frimission, Baptister, Frelsens Hær, Luthersk Mission,
Bjørners og hvad de alle hedder. De har Forsamlingslokaler, der
er lige saa store som den gamle Filips Kirke. Og de gør et dygtigt
Arbejde — kulturelt og socialt staar de paa Højde med os. De
lever af vor Afmagt, de tager det, vi ikke kan naa.
Og naar der saa tillige rokkes ved visse folkekirkelige Ting
— ja, saa oplever vi det, at der gaar Svind i Konfirmanderne og
i de kirkelige Vielser, mærkeligt nok ikke i Begravelserne.
3.
Vi er ikke i saa stærk Forbindelse med Massen.
—
Vi
nøler med at tage det næste Skridt.
Som der blev sagt om en
Præst: Ja, men han forstaar ikke Folket. —
Vi skal prøve at holde Vækkelsesmøder, vi skal komme den
religiøse Uro i Møde, men vi møder ikke den religiøse Forvirring,
den gaar uden om os. Vi skal søge at møde Angrebet paa Kristen
dommens fundamentale Ting.
Der høres ofte i disse Tider udtalt Triumf over, at man er fær
dig med Brandes. Det er aldeles misvisende og ganske hen i Vej
ret. Vi er ikke færdige med Brandes. Artikler som dem, Ditlev
Nielsen skriver om Jesus, læses af ti Tusinder af Mennesker, og de
læser dem med stor Interesse og tænker, at det passer altsaa slet ik
ke, hvad Kirken lærer. De kommer og siger til En: Har De læst
i „Politiken“ , hvad Kromann skriver, og Ditlev Nielsen, ja,, der
har ogsaa været nogle Præster, som har skrevet deri
hvad skal
man egentlig mene om det altsammen? — Ja, jeg prøver at tale om
det en Søndag i Filips Kirken, men derfor er vi lige vidt.