429 / 454
396
og fremmest er de enkelte Kirkers Regnskaber. Hovedpo*
sterne i disse vil findes i de Aarsberetninger, som disse Kir*
ker hvert Aar udgiver. A t Regnskabet balancerer med Milli*
oner vil sige, at Kirkernes bogførte Værdi i Aarsregnskabet
for 1923 er godt 3 Millioner Kroner; da hver ny Kirke be*
tyder ny aarlige Udgifter til Drift, kan man ikke uden videre
deraf slutte, at Kirkefondet er en velhavende Institution. Det
modsatte er da ogsaa Tilfældet. V i gaar ud af indeværende
Regnskabsaar med et Underskud paa over 50,000 Kr.
A t det skulde tage en Menneskealder at finde ud af vore
Regnskaber, kan kun gælde, hvis den, der skal „finde ud“ af
dem, ikke forstaar sig paa Tal. Regnskabskyndige vil kunne
finde ud af dem i stor Hurtighed, da Regnskaberne er i ud?
mærket Orden.
•
K irk efon d ets Organisation og A rbejd sm aad e.
Her angriber man særlig det frikirkelige Moment i Kirke*
fondet — og opfordrer ligefrem til, at Kirkefondet bør træde
ud af Folkekirken og danne Frikirke, saafremt det ikke helt
vil gaa op i det folkekirkelige. Da Socialdemokratiet har Fri*
kirken paa sit Program, bliver man unægtelig lidt forbløffet
over at møde en saa kras Statskirkelighed i dets førende Or*
gans Betragtninger.
Hvad nu først Organisationen angaar, da har Kirkefondet
Ret til at indvælge en Repræsentant i Kirkernes Overtilsyn,
saaledes at dette bestaar af Biskop, Overpræsident og en af
Kirkefondet valgt Repræsentant — for Tiden Professor H.
Westergaard. Det vil dog næppe findes ubilligt, at Kirke*
ejeren er repræsenteret i Kirkernes Overtilsyn. Dettes Magt
er iøvrigt væsentlig indskrænket ti l ‘ at udnævne Kirketje*
nerne og approbere Kirkernes Regulativer.
Den enkelte Kirkefondskirkes Bestyrelse bestaar af 5 Med*
lemmer, hvoraf de 3 er valgt af Menighedsraadet, de 2 af
Kirkefondet (som Kirkeejer). Ogsaa Kirkebestyrelsens Magt*
omraade er ret indskrænket. Den vælger Kirkeværge og Kas*
serer, som fører Kirkens Regnskab; den indsender Budget
for Kirkens kommende Regnskabsaar, og den foretager Indstil*
ling til Overtilsynet, naar der skal udnævnes ny Kirketjenere
ved Kirkerne.
Iøvrigt er det Menighedsraadene, som har Indflydelsen.
De vælges i Kirkefondets Sogne ganske paa samme Maade
som i andre Sogne. A t Sognenes kirkelige Vælgere kun mø*
der frem i ringe Antal, er ikke noget, som er ejendommeligt
for de Sogne, der har Kirkefondskirker. Det er en gammel
Ret, at hver, som bygger en Kirke, har Lov til at vælge dens
fø r s te
Præster — se Lov om Menighedsraad § 33 Stk. 2. Men
med denne Undtagelse har Menighedsraadet i Sogne, hvor