Previous Page  433 / 454 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 433 / 454 Next Page
Page Background

400

der dødsstille derinde, og alles Øjne er rettede paa ham. Han

begynder at tale, og Lukas gengiver ganske kort hans Tales

Indhold: „I Dag er disse Ord gaaet i Opfyldelse for eders

Øren.“ Indtrykket af hans Tale er først Begejstring over de

livsalige Ord, de hørte, men saa slaar det om, — Tvivlen mel?

der sig med snusfornuftige Bemærkninger: „Han er jo dog

kun Josefs Søn, som vi godt kender.“ Og Jesus forstaar deres

Tankegang, at de vil se kraftige Gerninger øvede i deres By,

dem var de nok modtagelige for, men ham var de ikke mod?

tagelige for. Og da han udfordrer dem, bliver Mængden ude

af sig selv og vil føre ham ud for at nedstyrte ham fra Klip?

petinden. De fører ham af Sted, men da han er ført derud,

vender han sig om, og den oprørte Skare deler sig. Paa hans

Ansigt stod der skrevet med en Skrift, som endog den vilde

Hob kunde læse, at han havde Fred, at han gik Guds V e j og

var ikke alene. Han drager bort — men den, som tabte, var

Nazareth. Han kom med saa rigt og stort et Budskab til

dem, men de forlangte noget andet, og saa fik de intet.

Her kunde være meget at tale om, som jeg i Dag skal lade

ligge. Jeg vil kun samle mig om to Ting.

Over den Tid, vi lever i, gaar der ligesom en religiøs Bølge,

som man siger. Da vi, som nu er bievne ældre, var unge, var

der vel ogsaa noget, som begejstrede og optog Sindene, men

det var stort set kun Tanken om større Oplysning og om

materielle Fremskridt. Slægten var betaget af de store Op?

findelser, hvormed Naturkræfterne toges i Menneskets Tje?

neste, og man havde en forbavsende stærk Tillid til Menne?

skers Godhed, som af sig selv vilde udfolde sig, naar Kaarene

og Oplysningen blev bedre; var der end endnu mørke Punk?

ter, saa nævnede man blot Ordet Udvikling; det var at give

en Forskrivning paa Fremtiden.

Saaledes tænker man ikke mere, man har opdaget, at der

maa andre og stærkere Kræfter til for at gøre Slægten bedre.

Der spørges og der søges langt mere og dybere nu, den re?

ligiøse Trang er i Bevægelse. Men den religiøse Trang betyder

egentlig ikke en Søgen efter Kristendom, den betyder en

Søgen bort fra den U sikkerhed

og det Tryk, som saa mange

føler. Og saa søger man ogsaa til Kirke og Kristendom, og

derfor ses der vel ogsaa med større Venlighed paa en Kirkes

Indvielse end Tilfældet var for 30 Aar siden.

Men som i Nazareth den Gang er ogsaa Længslen i vor

Slægt rettet mod

Kristi V irkn inger og K ristend omm en s V irk

?

ninger

og ikke mod Kristendom og Kristus selv. Men det skal

siges, at der

ikke findes nogen V irkning uden en A a r sag.

Og

man kan ikke opnaa at faa Kristendommens Virkninger,

uden at man vil tage mod Kristus selv. Det blev oplevet den

Dag i Nazareth og er bleven oplevet mange Gange i Histo?

riens Løb siden den Tid. Aandens Frugter er, siger Apostlen