400
der dødsstille derinde, og alles Øjne er rettede paa ham. Han
begynder at tale, og Lukas gengiver ganske kort hans Tales
Indhold: „I Dag er disse Ord gaaet i Opfyldelse for eders
Øren.“ Indtrykket af hans Tale er først Begejstring over de
livsalige Ord, de hørte, men saa slaar det om, — Tvivlen mel?
der sig med snusfornuftige Bemærkninger: „Han er jo dog
kun Josefs Søn, som vi godt kender.“ Og Jesus forstaar deres
Tankegang, at de vil se kraftige Gerninger øvede i deres By,
dem var de nok modtagelige for, men ham var de ikke mod?
tagelige for. Og da han udfordrer dem, bliver Mængden ude
af sig selv og vil føre ham ud for at nedstyrte ham fra Klip?
petinden. De fører ham af Sted, men da han er ført derud,
vender han sig om, og den oprørte Skare deler sig. Paa hans
Ansigt stod der skrevet med en Skrift, som endog den vilde
Hob kunde læse, at han havde Fred, at han gik Guds V e j og
var ikke alene. Han drager bort — men den, som tabte, var
Nazareth. Han kom med saa rigt og stort et Budskab til
dem, men de forlangte noget andet, og saa fik de intet.
Her kunde være meget at tale om, som jeg i Dag skal lade
ligge. Jeg vil kun samle mig om to Ting.
Over den Tid, vi lever i, gaar der ligesom en religiøs Bølge,
som man siger. Da vi, som nu er bievne ældre, var unge, var
der vel ogsaa noget, som begejstrede og optog Sindene, men
det var stort set kun Tanken om større Oplysning og om
materielle Fremskridt. Slægten var betaget af de store Op?
findelser, hvormed Naturkræfterne toges i Menneskets Tje?
neste, og man havde en forbavsende stærk Tillid til Menne?
skers Godhed, som af sig selv vilde udfolde sig, naar Kaarene
og Oplysningen blev bedre; var der end endnu mørke Punk?
ter, saa nævnede man blot Ordet Udvikling; det var at give
en Forskrivning paa Fremtiden.
Saaledes tænker man ikke mere, man har opdaget, at der
maa andre og stærkere Kræfter til for at gøre Slægten bedre.
Der spørges og der søges langt mere og dybere nu, den re?
ligiøse Trang er i Bevægelse. Men den religiøse Trang betyder
egentlig ikke en Søgen efter Kristendom, den betyder en
Søgen bort fra den U sikkerhed
og det Tryk, som saa mange
føler. Og saa søger man ogsaa til Kirke og Kristendom, og
derfor ses der vel ogsaa med større Venlighed paa en Kirkes
Indvielse end Tilfældet var for 30 Aar siden.
Men som i Nazareth den Gang er ogsaa Længslen i vor
Slægt rettet mod
Kristi V irkn inger og K ristend omm en s V irk
?
ninger
og ikke mod Kristendom og Kristus selv. Men det skal
siges, at der
ikke findes nogen V irkning uden en A a r sag.
Og
man kan ikke opnaa at faa Kristendommens Virkninger,
uden at man vil tage mod Kristus selv. Det blev oplevet den
Dag i Nazareth og er bleven oplevet mange Gange i Histo?
riens Løb siden den Tid. Aandens Frugter er, siger Apostlen