435 / 454
402
vi ikke om, at alle vore Y en n er, der er k omm e t til Stede fra nær
og fjern, ogsaa er i Stand til af H jerte at tage D e l i vor Festglæde.
V i priser os lykkelige, fordi vi ser, h vad vi nu ser, og oplever, h vad
v i nu oplever. O g vore H je rter takker, lover og priser Herren.
M en vor T e k s t i E van geliet i D a g har jo alligevel en anden his
storisk Oprindelse. O rden e er ikke blot skrevet for denne Festdags
Skyld. D e r staar: Jesus vend te sig til Disciplene og sagde særlig til
dem: Salige er de Ø jn e, som ser det, I ser. O g han føjede til: T h i
jeg siger eder, at mange Profeter og Kon ger har villet se det, I ser,
og har ikke set det, og høre det, I hører, og har ikke hørt det.
H v a d var nu det, som mange Profeter og K on ger h avd e begæret
at se, men som først Disciplenes Ø jn e saa? H v a d var det, Profeter
og K on ger havde længtes efter at opleve, men som først Disciplene
oplevede? Svaret kan gives ganske kort: Jesus Kristus! D e t var ham,
der talte disse O r d til Disciplene. D e t var ham selv. H am h avd e de
fromme længtes efter, stundom stæ rkt bevidst, stundom mere ube*
vidst, men altid h avde han væ ret de troendes Længsel og Haab.
M en h vad Profeter og fromme Kon ger havde begæ ret at se, oplevede
nu Disciplene, da T id e n s F yld e var kommet. Jesus stod m idt iblandt
dem. Derfor: Salige er de Ø jn e , der ser det, I se.
N a a r 'Ordene nu lyder til os i D a g : Salige er de Ø jn e, der ser det,
I se, saa ve d vi, at den tilstrækkelige Begrundelse for dette »Salige«
ikke ligger i en eller anden Oplevelse, end ikke i en Fest som denne,
nej Begrundelsen er evig den samme. D e t er de Ø jn e, der ser Jesus,
det er de Ø jn e og kun de Ø jn e, der i Sandhed kan prises salige.
D e t er ham, M enn eskesjæ len e — bevidst eller ubevidst — længes
efter — ogsaa nu. O g salige er de, der ser ham som deres Herre og
Frelser.
Har du lært Jesus at kend e som din Herre og Frelser, saa vil du
bekende: Ikke min timelige L y k k e , ikke min U ly k k e , ikke min Med*
gang, ikke min Mod gan g, giver mit L iv dets Retning, og ikke paa
dette eller hint bygge r jeg min Fremtid og mit Haab, men alene paa
min Frelser Jesus Kristus. Flan er min Fremtid og mit Haab, han
er min L y k k e og min Salighed, saadan kender jeg ham nu — saa*
dan skal jeg kende ham i al Evighed.
Jesus staar iblandt os ogsaa i D a g og, siger til dem, der ser ham
m ed T ro en s Ø jn e og kender ham ud fra Oplevelsen s V irk eligh ed:
Salige er de Øjne, der ser det, I ser. T h i mange Profeter og K on ger
har villet se det, I ser, og har ikke set det, og høre det, I hører, og
har ikke hørt det.
Kend er du Jesus paa denne M a a d e ? Ellers b e d om, at han vil tale
sit »Effata«, som v i hørte om sidste Søndag, at dine Ø ren maa aab*
nes til at høre, og dine Ø jn e til at se ham som din Herre og Frelser,
at dine Læber ogsaa kan komm e til at prise G u d for hans Frelse
i Jesus Kristus.
V i holder Kirkeindvielse i Dag. M an ge Slags Følelser besjæ ler os.
Først en overstrømmende Følelse af T a k n em lig h e d baade mod G u d
og Mennesker. M en naar v i vender B likk et fremad, saa bliver det jo
til Ønsker, til Begæringer og Bønner for det A rb e jd e , her. skal gøres.
M en hvis jeg skulde prøve at samle alt det under eet, og ikke blot
som det nu former sig for min Sjæl, men som jeg ved, det lever i
troende V enn ers H jerter her i Menigheden, ja da kunde jeg samle
alle Øn sker og Begæringer og Bønner i dette ene: A t vi her maa
se Jesus Kristus, og at Mennesker v e d at se ham maa vind e L y k k e
og Salighed. — A l t afhænger i V irk elighede i af, om v i har Jesus
Kristus iblandt os. I denne Sammenhæng er det underordnet, hvem
der er Præster v e d denne Kirke, om M en igheden udvortes set er
fattig eller rig, hvorlænge denne K r y p t skal bruges til Kirke, ja om
v i er mange eller faa — det alene afgørende er, om Jesus er iblandt