441 / 454
408
skal Kirken løse ved at forkynde Kristus. Og hvorledes har
han faaet et Navn, som er over alt Navn?
Han sejred e i det
vanskelige M enn eskeliv
ved altid at lade sig lede af Faderen
i Himlen og altid have ham med sig, og
han sejred e i den
vanskelige D ød ;
derfor er han opreist fra de Døde og er nu
med sine troende alle Dage indtil Verdens Ende, og gennem
sin Menighed øver han sin frelsende og oprejsende Gerning.
Derfor indvier vi Kirker, for at fra dem Budskabet om
vor Frelser skal udgaa til en Slægt, som har saa svært ved
at lære dette at kunne leve og at kunne dø, og dog ikke kan
undvære at lære det.
Saa velsigne Gud Allehelgenskirken, at hans Gerning maa
ske her og herudfra, at mange maa kunne lære at forene
disse to, at kunne leve og at kunne dø, maa komme til først
at stamme paa det, siden at tale rent: »Det at leve er mig
Kristus, det at dø en Vinding.«
Bestyrelsesmødet i 1925.
Kirkefondets aarlige Bestyrelsesmøde fandt i Aar Sted
Tirsdag den 27de og Onsdag den 28de Oktober og holdtes i
Ansgarsalen i K. F. U. M. Det blev som sædvanlig ledet af
Formanden, Biskop Ostenfeld, der indledede det med Skrift
læsning og Bøn.
Biskoppen talte Mindeord over de to i Aarets Løb afdøde
Bestyrelsesmedlemmer, Pastor
A lb ert Schack,
der i lang Tid
var Medlem af Forretningsudvalget, og Fabrikant
H en rik
Hansen,
Korsør, der ofte deltog i Ordskiftet ved Bestyrel
sens Møder. Han bød dernæst de nyindvalgte Medlemmer i
Bestyrelsen velkommen. Af disse var til Stede ved Mødet
Biskopperne Fonnesbech-Wulff og Ludwigs, Sognepræst Th.
Ingomar Petersen og Kontorchef i Nationalbanken I. G. la
Gour, medens Amtsraadsmedlem Joh. Nissen, Strandelhjørn,
havde Forfald.
Biskoppen gav derefter Ordet til Forretningsudvalgets
Formand, Professor Harald Westergaard, som aflagde Beret
ning om Aarets Begivenheder, idet han ogsaa særligt dvæ
lede ved den Situation, der havde foreligget i Efteraaret og
nødvendiggjort et Forsvar mod Angrebene.
Derefter gav Sekretæren, Pastor Charles Nielsen, en
Oversigt over Kirkesagens Stilling i de københavnske Sog
ne, idet han dvælede ved det, der er naaet i Aarets Løb: 4
Kirkeindvielser (Hans Tavsens, Enghave, Samuels og Alle
helgens), 2 Grundstensnedlæggelser (Blaagaards- og Taksi
gelseskirkens), Køb af 2 nye Kirkegrunde (i Timotheus og
Sions Sogne), og hvilke Planer der laa for: Deling af to af
de største Sogne (Sions og Sundby), Kirkeindvielse i Timo
theus Sogn, hvor Kokolithkirken fra Blaagaards Sogn er op