411
Vi hviler dog trygt i, at den københavnske Kirkesags
mange trofaste Venner i København og Landet over vedbli
vende vil vise os deres Tillid i Forvisningen om, at de Mid
ler, de med saa stor Redehonhed har betroet os, forvaltes
paa rette Maade under Bøn til Gud. Og tør vi saa ikke ogsaa
nok regne med, at Kirkesagens Venner, naar de hører, hvilke
store Vanskeligheder Kirkefondets Hovedkasse er inde un
der, vil lade os tilflyde de nødvendige forøgede Midler til
at komme igennem og ud af Vanskelighederne.
J. A. Vøhtz.
Grundstensnedlæggelsen til Advents*
Kirken.
Samme Dag, som Allehelgens Kirken blev indviet — 13de
September — blev Grundstenen lagt til Adventskirken i den
vestlige Del af det store Solbjerg Sogn ude paa Frederiks
berg. Kirkegrunden, som er skænket af Frederiksberg Kom
mune, ligger i Kvarteret ved Dalgas Boulevard, Syd for Peter
Bangs Vej. Det bliver en ret stor Kirke med Plads til ca. 800
Mennesker. Den opføres efter Tegning af Arkitekterne Anton
Frederiksen og Thomas Havning.
Grundstensnedlægge'sen overværedes af en meget stor
Forsamling. Den blev foretaget af Biskop Ostenfeld, som, ef
ter at Provst Koch havde budt velkommen, talte ud fra
Teksten i Phil.
1
, 3—
6
: Jeg takker min Gud, saa ofte jeg
kommer Eder i Hu, idet jeg altid i hver min Bøn beder for
Eder alle med Glæde, for Eders Deltagelse i Evangeliet fra
den første Dag indtil nu, forvisset om dette, at han, som be
gyndte en god Gerning i Eder, vil fuldføre den indtil vor
Herres Jesu Kristi Dag.
Biskoppen udtalte: Det er med en egen Følelse, at jeg
staar her i Dag for at lægge Grundstenen til Adventskirken.
Jeg mindes den Dag for 29 Aar siden, da Provst Koch fra
Glostrup lagde Grundstenen til Lukaskirken, og den Dag
for 18 Aar siden, da Provst Glahn lagde Grundstenen til
Solbjergkirken, og nu skal en ny Kirke rejses. Og jeg synes,
at jeg kan give Udtryk for det, som rører sig i mig, i Aposte
lens Ord til den Menighed, som altid stod ham nærmest:
»Jeg takker min Gud for Eder alle med Glæde.« Naar jeg
ser omkring mig, saa ser jeg paa Ansigterne den Forvent
ningens Glæde, som vi ældre følte, da vi var unge. Og saa er
det første, jeg vil sige: Jeg takker Gud for Eder.
Men Apostelen havde noget bestemt at takke for: »nemFg
Eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag.« Det kunde
ogsaa udtrykkes ved: »for Eders Villighed til at tjene vor
Herre Jesus fra den første Dag.« Jeg synes, at Ordene pas
ser; thi fra den første Dag, Menigheden i Solbjerg Sogn blev