434 / 454
401
Paulus: Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed,
Godhed, Trofasthed, Sagtmodighed, Afholdenhed“ (Gal. 5,22).
Disse Frugter længes man efter og savner saa stærkt i vort
Samfund, men de kan ikke importeres paa egne Skibe eller
fremdrives paa en selvvalgt Maade, de er Frugter af den
Aand, som er Jesu Kristi Aand. Aanden vil vidne om Jesus
Kristus selv som Synderes Frelser og Oprejser, han som vil
føre os ind til at have hjemme hos vor Fader i Ffimlen. Der?
for skal det siges, at hvert Kirkehus, som bygges, det rejses
for at Kristi Menighed i det og ud fra det kan gøre sin Ger*
ning, og det er at forkynde Jesus Kristus som Synderes Frels
ser og Oprejser, at saa ogsaa Virkningerne kan komme, men
Virkningerne kommer aldrig, uden at han, som alelie kan
fremkalde dem, kommer først. Gud velsigne dette Flus, at
her altid maa lyde en Forkyndelse, som peger hen mod ham
selv, og anviser Lydighedens Vej, som fører til ham.
Men saa har jeg ogsaa et Ord at sige til Menigheden, som
her skal have sit aandelige Fijemsted. Saavist som det er, at
der aldrig kommer nogen Virkning, uden at Virkekraften,
Aarsagen, er der, saavist er det ogsaa, at det som bydes i
Kirken, og det som modtages som et Glædesbud fra Gud,
skal
bevise sin V irkelighed ved, at det virker,
ved at der ud*
gaar en Virkning fra det til at forandre Menneskers Sind og
derigennem Menneskers Samfundsliv, at de ikke samler sig
om sig selv og egne fromme Betragtninger, men omsætter
det, som modtages af Gud, i virksom Broderkærlighed over*
for hinanden indbyrdes, og overfor dem, som lever paa Livets
Skyggeside, at man naar ud til dem med det, som kan bringe
Lys og Lindring. V i skal
ikke bevise Kristendommen,
den
skal
bevise sig selv ved, at den virker.
Saaledes var det med
vor Flerre og Frelser, og alt hvad han talte, og hvad han vir?
kede, det har han lagt i sin Menigheds Flænder. Gud vel#
signe den Menighed, som her vil samles, at den maa blive til
en Velsignelse for det store Sogn, som skal høre til her.
Ja, det er det, som vi beder om ved denne Indvielsesfest,
at her maa tales klart om, at Frugterne kan kun faaes, naar
man har Træet og Roden, og at her maa vokse en Menighed
op, som ikke alene bærer Blade ved Møder og Sammen#
komster, men bærer Aandens Frugter — vor Fader til Ære
og Glæde; Amen.
Prædiken ved Indvielsen af Samuels Kirke.
Luk. 1 0 ,2 3— 37.
Salige er de Ø jne, som ser det, I ser! D e t lyder som en Tekst,
der er skrevet til en Festdag, f. Eks. til en D a g som denne. Idag er
det nemlig en stor Festdag for os i Samuels Menighed, en større Fest*
dag, end maaske lidt udenforstaaende kan forestille sig. D o g tvivler