KøbenhavnsKirkesag

KøbenhavnsKirkesag

og Menigheden.

Nr. 9.

Februar

1923.

Delingen af Davids Sogn.

Atter er Kirkesagen kommet et Skridt fremad. Et af de

store Sogne, Davids Sogn paa Østerbro, er blevet delt. Sog

nets Folketal er antageligt ca. 17,000, men kan først op

gives med fuld Nøjagtighed, naar Resultatet af Folketællin

gen 1ste Februar i Aar foreligger. Det nye Sogn, hvis Navn

foreløbig er Davids østre Sogn, vil faa den mindre Halvdel

af Folkemængden og vil rimeligvis blive paa ca. 7000 Ind

byggere; men da der er Plads til yderligere Bebyggelse, vil

det næppe vare længe, før det naar op paa 10,000.

Vi har Kirkegrund i det nye Sogn. Den ligger i Varde-

gade. Men vi har ingen Kirke, hverken en midlertidig eller

en fuldført. Vi maa derfor være Ministeriet taknemlige for,

at det har udvist den Imødekommenhed at udskille det nye

Sogn paa Tilsagnet om, at en Kirke snarest muligt opføres

paa Grunden, medens Davidskirken i Overgangstiden bli

ver Sognekirke for begge Sogne.

Den kongelige Resolution om Sognets Oprettelse er af

7de Februar. Dens Ordlyd følger:

»Paa Ministeriets derom nedlagte Forestilling har det

den 7de d. M. behaget Hans Majestæt Kongen at bifalde:

1. at der af det nuværende Davids Sogn i København

udskilles dels det Areal, der ligger indenfor følgende Linie:

Løgsiørgade, Viborggade, Hjørringgade og dens Forlængelse

over Jernbanen, Frihavnsgitteret indtil Kalkbrænderihav

nens Sydkaj, denne Kajstrækning og Viadukten, Østbane-

gade og Middelfartsgade saaledes, at Grænselinien falder sam

men med de ommeldte Gaders Midtlinie, hvilket Areal hen

lægges til et nyt Sogn, dels den Del af Frihavnen, der tid

ligere har hørt til Davids Sogn, hvilket Areal tillægges Cita

dels Sogn,

2. at der tillægges det nye Sogn Navnet Davids østre Sogn,

3. at det nye Sogns Menighed henvises til indtil videre at

benytte Davids Kirke som Sognekirke,

4. at der gives det københavnske Kirkefond, der som