100 / 454
89
ikke bygges saa store, for saa blev de jo slet ikke fulde:
dertil svarede han: »Jo, vi skal netop have Kirkerne tem
melig store; for der kommer engang en Vækkelse.« — Han
havde Tro, derfor er hans Værk ogsaa blevet saa rigt vel
signet.
Han forstod det samme, som Profeten forstod, at Teltet
skulde være stort og Teitsnorene spændes langt ud, for at
Teltet kunde rumme mange.
Vi har det paa mange Maader ligesom de havde det den
gang, vi kender til Frafaldene, vi har set Nationalismens Ne
derlag og har set, hvordan Materialismen har taget en stor
Del af Pladsen. Men vi har ogsaa set, hvordan Materialis
men bringer Fordærvelsen med sig.
Nu er der mange, der spørger om noget nyt, noget, der
kan hjælpe dem til at faa mere ud af deres Liv; der er en
Længsel, en Trang til noget bedre hos mange Mennesker.
Ansgar skrev mod Slutningen af sit Liv om, hvad der
var udrettet her i Norden. Uden at fremhæve sig selv skrev
han saadan: »Ved Kristi naadige Hjælp er Guds Rige nu
grundfæstet baade hos Daner og Svear, og Præsterne gør de
res Gerning uhindret.«
Guds Kirke her i vor By er ogsaa grundfæstet i den
Form, vi helst ser — i Folkekirkens Form. Hvis man vil
spørge, hvad Kirken var blevet til uden Kirkefondet, saa
maa Svaret blive: »Folkekirkens Saga havde været ude i
vor By.« Mange — ogsaa af dem, der ellers staar udenfor
— har en Følelse af, at vi kan ikke undvære den. Naar man
taler med de ældre, gaar deres Erfaringer tit ud paa, at den
gang var Præsterne noget hindrede i at gøre deres Gerning.
Saadan er det ikke nu. Maaske vil man sige: I har slaaet
noget af — ja, maaske har nogle gjort det, jeg véd det ikke;
men sandt er det, vi Præster staar med en vis Position ude
i Sognene nu.
Der er flere aabne Døre nu, end vi kan gaa ind igen
nem. — Det gælder om, at vi naar længere frem, at vi stræk
ker Teltsnorene endnu længere ud for at faa Plads til end
nu flere.
For det første gælder det
de ydre Rammer,
for det andet
det indre Liv.
De ydre Rammer er ikke kommet helt i Or
den endnu, vi mangle endnu 13— 14 nye Kirker. Deraf vil
4 i en ikke fjern Fremtid staa der; 5 midlertidige Kirker
maa vel i nogen Tid vedblive at være midlertidige; 4— &
andre Steder er man begyndt saa smaat; men alt der er
endnu i sin Vorden.
u .
Man begynder nu mange Steder med at bygge Menig
hedshuse, og det er godt; thi et moderne Kirkesagsarbejde
i god Forstand kan ikke trives uden Menighedshuse. Vi, de»-