![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0154.jpg)
Inger Olufsen
Sigvard Jensen er i hvert fald kommet med nogle maskiner, og
Thorkild Michelsen har utvivlsomt måttet indskyde en kontant
sum.
Det blev Sigvard Jensen, der sammen med Christian Christensen
påbegyndte virksomheden den 1. april 1916 i Ny Adelgade 5. Thor
kild Michelsen kunne endnu ikke tiltræde, fordi han somværkfører
hos Lynge havde et længere opsigelsesvarsel. Men i Bogbinderlau-
gets arkiver er datoen 1. 4. noteret som firmaets startdato. Få måne
der senere, den 10. juni 1916, kom Thorkild Michelsens søn Kaj i
lære i virksomheden, og endelig 20. juni 1916 havde Thorkild
Michelsen sagt farvel til Lynges bogbinderi og kunne nu begynde
på Byens Protokolfabrik, samme dag som han havde fået borger
skab som bogbinder.
Starten på samarbejdet mellem Sigvard Jensen og Thorkild
Michelsen findes indført i Handelsregistret den 22. juni 1916, hvor
det noteres, at Sigvard Jensen og Thorkild Michelsen driver bog
binderi i Ny Adelgade 5, og at de begge tegner firmaet. 24. juli 1916
oprettede de en kgl. konfirmeret interessentskabskontrakt. Det har
ikke været muligt at finde selve kontrakten, men den omtales i et
dokument fra 1921, hvori betingelserne for ophøret af deres samar
bejde er beskrevet.
Pladsen var trang i Ny Adelgade, og i løbet af 1916 tog man
beslutning om at flytte bogbinderivirksomheden til Gothersgade
12. Huset eksisterer ikke mere. Det blev revet ned i begyndelsen af
fyrrerne ved den sanering, der dengang fandt sted i Adelgade -Bor
gergade kvarteret. Det lå, hvor nu buegangene i Gothersgade er.
Værkstedet havde til huse i mellembygningen på 2. sal, og man må
undre sig over, hvordan man fik tunge materialer som pap og papir
derop, for ikke at tale om de mange, tunge maskiner. Ude fra Go
thersgade skulle man 2-3 trin op ad en trappe. Så gik man hen ad
en gang, der var så lang, som forhuset var dybt, og så igen ned ad
et par trin. Bagest i et hjørne af gården var trappen op til Byens Pro
tokolfabrik. Disse adgangsforhold levede man med til 1941. Den
årlige husleje var 800 kr. I 1919 søgte husværten, sagfører Olaf H.
Christensen huslejenævnet om tilladelse til lejeforhøjelse, bl.a. fordi
udgifterne til natrenovation og trappevask var steget. Han fik imid
lertid afslag på ansøgningen.
Hvordan så dette værksted så ud? Fra trappegangen kom man
152