149 / 233
Byens Protokolfabrik
Historien om et bogbinderi gennem tre generationer
A finger Olufsen
Artiklenfortæller omet bogbinderi, hvis væsentligste produktion i starten
var protokoller. Den er et tidsbillede afen håndværksvirksomhed, som i 50
afsine 77 leveår lå i det gamle København indenfor byens volde. Det var
en tid, hvor håndværk var håndens værk, en tid med lange arbejdsdage og
hårdt slid i et støvet værksted. Forfatteren er barnebarn afen af stifterne,
Thorkild Michelsen, som i 1921 blev eneejer. Historien hviler dels påfor
fatterens egne oplevelser som barn, som ansat i virksomheden og senest
som medindehaver, dels på bevarede gamle kontrakter, regnskabsbøger og
billeder.
I 1916 eksisterede der mange bogbinderier både i København og i
provinsen. De fleste beskæftigede sig med håndindbinding af
bøger. Det kunne være helt små virksomheder, der foretog indbin
ding for private kunder, som havde købt deres bøger hos boghand
leren i et simpelt kartonomslag, eller det kunne være lidt større
værksteder med arbejde for et bogforlag, som ønskede at udgive et
bogværk i en præsentabel indbinding.
I vore dage er der meget få værksteder, der beskæftiger sig med
håndindbinding. Arbejdslønnen er dyr, så det er en kostbar affære
at få indbundet en bog. De få værksteder - eller atelierer - der
mestrer kunsten, har som kunder mest liebhavere og samlere eller
folk, som skal bruge en indbunden bog til en repræsentativ gave.
Hos boghandlerne kan man selvfølgelig stadig købe indbundne
bøger; men de er fremstillet på store maskiner, såkaldte boggader,
hvor man så at sige putter papir, pap og skind ind i den ene ende
og får en bog ud af den anden ende.
Blandt tidligere tiders bogbinderier var der en hel del, somhavde
specialiseret sig i fremstilling af protokoller, og behovet for proto
koller var stort. Protokoller var et lige så vigtigt arbejdsredskab,
som en computer er det i dag. I erhvervslivet brugte man kasse-
147