145 / 233
Kampen mod tuberkulosen
NOTER
1. Denne artikel er udarbejdet på bag
grund af materiale som jeg har indsam
let i forbindelse med min forskning i
projektet »Stat, forvaltning, samfund«.
2. Knud Faber, Tuberkulosen i Danmark,
Kbh. 1926, pp. 41-43 omtaler netop
Saugmanns artikel som startskuddet.
Chr. Saugmann, Om oprettelse af et
dansk sanatorium for brystsyge, Uge
skrift for Læger, 1894, pp. 1103-1114.
Andre lægevidenskabelige undersøgel
ser støttede Saugmanns opfattelse, se
f.eks. Knud Faber, pp. 27-29.
3. Se således drøftelsen på foreningens
møde i Ugeskrift for Læger 1899, pp.
793-95.
4. Om Hagemanns rolle som protektor for
Niels Finsen, se Povl Eller, Industriens
mænd - et maleri af P.S. Krøyer 1903-04,
Kbh. 1984, pp. 29-32.
5. Knud Faber, Fra Sundhedskollegium til
Sundhedsstyrelse, Kbh. 1939, pp. 15-19.
6. Se illustrationerne til denne artikel,
hvori de forskellige teknikker er vist.
7. Helle Blomquist, »Efterskrift« i Niels
Petersen, Helle Blomquist og Michael
Hertz, »Sundhed, byrokrati og politik«,
Kbh, 1996, pp. 186-188 og 192.
8. Danmarks Historie. Gyldendal. Bd. 9,
1985, p. 343ff.
9. Helle Blomquist, Efterskrift, op.cit., pp.
208-09.
10. Knud Holch Andersen, Bondelægen.
En lokalhistorisk synsvinkel på den
praktiserende lægevirksomhed og syg
domsbehandling ca. 1900-1935, i Finn
H. Lauridsen, (red), Festskrift til Vagn
Dybdahl (Kbh.,1987), pp. 2-27.
11. Anna Elisabeth Brade, »Behandlersy
stemet i Danmark 1860-1920«, Medi
cinsk Historisk Årbog, 1992, pp. 91-117.
12. Blomquist, Efterskrift, op.cit. p. 198.
13. Se Hof- og Statskalenderen for 1896,
hvoraf fremgår, at prof. dr. med. A.
Stadfeldt og stadslæge J. A. C. Tryde
sad i bestyrelsen. De var samtidig med
lemmer af Sundhedskollegiet. Andre
bestyrelsesmedlemmer var C. J. Salo-
monsen, Tscherning, H. Bohr og Leo
pold Meyer.
14. Se Bibliotek for Læger, 1893, p. 225 ff.
15. Hospitalstidende 1900, p. 428ff og
456ff. Indleder og primus motor i
debatten var medlem af Sundhedskol
legiet E. Madsen Hoff, der på Kollegi
ets vegne følte sig tilsidesat af justits
ministeren ved ikke at være repræsen
teret i kommissionen.
16. Hospitalstidende, 1903 p. 576ff og
602ff.
17. Tim Knudsen, Storbyen støbes, Kbh.
1990
18. Medicinsk Selskab, Hospitalstinde
1905, pp. 85-92 og samme, pp. 157-164
med vedtagelse af en resolution der
vendte sig mod straf for prostitution.
19. Erik Pontoppidan, Lægerne og prosti
tutionskontrollen, Hospitalstidende
1901, pp. 667-672 med foredrag og
debat. Efterfølgende blev vedtaget en
resolution; Holger Rørdam, Bidrag til
belysning af kampen mod tuberkulo
sen, Hosp. Tid. 1901, pp. 522-528, hvor
det beklages at staten ikke ville tage
sagen op.
20. Cand. polyt. J. Rump, Vandforsyning i
små kommuner i udlandet og herhjem
me, Ugeskrift for Læger, 1890, pp. 120-
137; pp. 145-154, med anbefaling af at
forsyne små kommuner med vandled
ninger efter tysk model. A.C. Karsten,
Vandklosettets indførelse i København,
Ugeskrift for Læger 1896, pp. 236-238
med anbefaling af vandklosetter.
21. Hospitalstidende, 1903, p. 870f, der
referere en debat i generalforsamlingen
i Medicinsk Selskab. Heraf fremgår
også, at Medicinsk Selskab modtog
bidrag fra Biologisk forening og Læge
foreningen, og at der var stigning i
antallet af foreninger, der benyttede
foreningens lokaler.
22. Hof og Statskalenderen, 1895. Det dre
jer sig om dr.med. Victor Lange, bro
lægningsinspektør Meyer, stadsinge
niør Ambt og dr. phil., kemiker O.T.
Christensen. Forhandlingerne fra
Naturforskermøderne i 1892, p. 226-7.
23. Også her var bestyrelsen tværfaglig og
med fremtrædende personer, fortrins
vis københavnere, jfr. Hof og statska
lenderen 1897 og 99 og Helle Blom
quist, Aktivister for ligbrænding,
Historie, nr. 1,1998, pp. 67-90.
143