140 / 233
Helle Blomquist
de patienterne sig under den enkelte overlæge. 70 Der kom et
særligt hygiejnisk design i møblement og andet inventar. Det var
enkelt, let og luftigt og med runde hjørner, i kontrast til klunketi
dens plys og snørkler. I Østrig blev tuberkulosesanatoriets indret
ning bl.a. forbundet med de fremtrædende kunsthåndværkere Jo
seph Hoffmann og Koloman Moser fra Wiener Werkståtte, der som
æstetisk program havde at afspejle »vor tid på en renere, simpel og
mere smuk måde«. 71 I England blev sanatorierne opført med den
idé at visualisere den friske luft. Bygningerne fremstod med store
og åbne vinduesarealer, og der blev opført mindre hytter fremfor
monumentale bygninger for at afspejle det jævne, landlige, maksi
mere sollyset og ikke forvirre klientellet, der kom fra arbejderklas
sen. 72Arkitekturen indgik som et led i behandlingen og terapien,
og den engelske tuberkulosebekæmpelse forbandt sig med den nye
engelske byplanbevægelse i projektet Papworth Village Settlement,
der var opført i overensstemmelse med og under accept af byplan
arkitekternes åndelige fader Ebenezer Howard. 73
Overfor den engelske model stod den tyske (og danske), hvor
overvågningen af patienternes udfoldelser var tænkt ind i
anlægget. Det kom klart frem i den danske sanatoriearkitektur, der
blev præget af arkitekterne Valdemar og Bernhard Ingemann.
Deres gennemgående idé i de danske sanatoriers pragtstykke, Sil
keborg Sanatorium, var lange sigtelinier og oversigtspunkter både
ude og inde, således at en lille håndfuld personale kunne holde
konstant opsyn med et stort antal patienter. Der var mindre sanato
rier som fremtrådte med mere villaagtigt præg. 74Men også de hav
de den samme styring af patienterne til formål. 75Og Silkeborg blev
i Ugeskrift for Læger holdt frem sommønster på den strukturerede
tuberkulosebekæmpelse. 76
I sanatoriet blev patienten oplært i de særlige ritualer omkring
vejning, tandbørstning, mundskylning og afmålte spadsereture.
Det var ofte børn og unge, der fik tildelt en »plejemor«. Livet i sana
toriet kom til at præge den enkelte; man levede med i sanatoriets
rytme. Tilværelsen udenfor blev mere fjern. Man isolerede sig fra
omverdenen og fik nye vaner. Lægerne var med til at præge disse
vaner, i og med at overlægen på hvert sanatorium gjorde sig over
vejelse om, og i mange tilfælde faktisk indførte faste arbejdsrutiner
for patienterne efter modellen i de tyske folkesanatorier. På grund
138