138 / 233
Helle Blomquist
emne for den kritiske eller revisionistiske skole indenfor medicinal
forskningen og medicinalhistorien. 67Temaet for denne skole er at
rejse tvivl om årsag- virkningsforholdet bag lægernes indsats. Når
folk blev mindre syge, var det ikke et resultat af lægernes behand
ling, men en følge af bedre miljø, infrastruktur og ernæring - kort
sagt bedre levevilkår. Men levevilkårene eller miljøet var som
nævnt også genstand for lægeindsats. I stedet for at uddefinere
lægernes rolle burde man måske understrege deres betydning også
i denne større levevilkårs sammenhæng. Der er således også i den
internationale medicinalhistorie åbnet for årsagsforklaringer og
sammenhænge, der rækker langt ud over den lægevidenskabelige
verden.
Den engelske historiker Linda Bryder ser den engelske tuberku
losebekæmpelse som et led i middelklassens bestræbelser på at
opdrage arbejderklassen til individuel ansvarlighed og dannelse
samt bekymring for, om menneskematerialet i den brede befolk
ning ville være tilstrækkeligt sundt, til at Storbritannien kunne
opretholde sin position som en verdensmagt inden for produktion
og militæf\Dermed sætter hun tuberkulosebekæmpelsen i sam
menhæng med den samtidigt opstående spædbørns- og barneple-
jebevægelse. 68En følge af denne opfattelse vil være at se sygdoms
bekæmpelsen også som et resultat af et samfundsprojekt, hvor
lægerne har spillet en væsentlig rolle. Samlet lever historien om
tuberkuloseprojektet altså ikke op til kriterierne for en rationel, fag
lig årsags-virkningsmodel som den eneste fortolkning. Det var ikke
sådan, at man registrerede et øget sygdomsproblem og herefter
bekæmpede det med en eksakt behandling lagt fast i lovgivnings
mæssige rammer. Der var tale om et mere kompliceret skift i poli
tisk system, sundhedsmæssig og behandlingsmæssig tænkning,
generationsskifte i lægevidenskaben og skabelsen af en anderledes
social bevidsthed i samfundet somhelhed. Socialstaten var begyndt
at melde sin ankomst, forstået som en opfattelse af at staten burde
sikre de enkelte personer eller grupper mod nød, netop den opfat
telse der lå bag sanatorierne som et folkeprojekt. 69
Midlerne til adfærdsændringen
Tuberkulosesagen udviklede i Nationalforeningens regi sin egen
pædagogik, æstetik og praksis. I de sanitære anvisninger indrette-
136