146 / 233
Helle Blomquist
24. Biografier i Dansk Biografisk leksikon
om Svenn Monrad, Axel Hertel, Carl
Lorenzen, Holger Rørdam og Edv.
Ehlers viser disse lægers engagement i
stiftelse af samfundsnyttige foreninger
med sygdomsbehandling på program
met netop i årene omkring århundrede
skiftet. Til dokumentation af per
sonsammenfald er anvendt oplysnin
ger om bestyrelsesmedlemsskab fra
Hof og Statskalenderen 1890-1910.
25. Jfr. f.eks. Niels Petersen, Det Kgl. Sund
hedskollegium 1803-1907. Det centrale
sundhedsstyre. Byrokrati, sagkund
skab, politik. Kbh. 1996, pp. 125-133
vedr. avisdebatten om Sundhedskolle
giet.
26. Axel Hertel, Om sundhedsforholdene i
de højere skoler, Ugeskrift for læger,
1896, pp 337-349; 361-372; Edvard
Ehlers, Bidrag til diskussion af prosti
tutionsspørgsmålet, Ugeskrift for
Læger 1896, pp. 169-180; 193-203; 217-
230; 241-257; G. Borch, Skoleloven og
hygiejnen, Ugeskrift for Læger 1896,
pp. 1033-1038 med optryk af henven
delse til ministeriet. Desuden Saug-
manns fortsatte bidrag, som f.eks. Nog
le betragtninger over tuberkuloselove
ne, Ugeskrift for Læger 1905, pp. 721-
722; 750-759 som blandt andet konklu
derede at tuberkuloselovene var popu
lære blandt læger. Christian Geill, Er en
reform på vort sindsygevæsenets
område nødvendig, Ugeskrift for
Læger 1894, pp. 1005-1019; 1036-1041;
1053-1061 med anbefaling af stærk cen
tralisering af ledelsen og lægeligt til
syn.
27. Foredrag af Carl Otto, Kræfthospitaler
og kræftkomitéer, Bibliotek for Læger
1907, pp. 231-265 i Medicinsk Selskab
med opfordring til at danne en kræft-
kommite.
28. Nicolaj Flint, Aforistiske bemærknin
ger om opførelse af skolebygninger i
provinserne, Bibliotek for Læger, 1902,
pp. 197-223.
29. Nicolaj Flint, op.cit.
30. Se G. Borch, Ved årsskiftet, Ugeskrift
for læger 1900, pp. 1-4; samme 1901,
Ved årsskiftet, pp. 1-4 og pp. 5-14, den
Norske og danske tuberkuloselov; S.
Meyer, Ved årsskiftet, Ugeskrift for
Læger 1902, pp. 1-4; samme i 1903, Ved
årsskiftet, pp. 1-7; samme i 1904, pp. 1-
4. Tuberkuloselovene, (redaktionel
note) i Hospitalstidende 1905, pp. 337-
344, hvor regeringen takkes for den
moralske støtte fra statsmagten, som
lovene var udtryk for, samt for den
pekuniære støtte og hjælp i form af for
ordninger og sundhedsvedtægter.
31 Ugeskrift for Læger var begejstret for
det almindelige danske Hygiejnemøde,
hvor der som noget nyt, foruden læger
havde medvirket teknikere og kommu
nale embedsmænd, se omtalen i den
officielle omtale ved starten af året i
Ugeskriftet for 1905, S. Meyer, Ved års
skiftet, pp. 1-6, sp. p. 4.
32. Knud Faber, Fra Sundhedskollegium til
Sundhedsstyrelse, p. 39.
33. Samme, pp. 15-16, der omtaler Carl
Lorenzen som idémanden bag Natio
nalforeningen, og Holger Rørdam og
Faber selv som støtterne.
34. Således Knud Børge Pontoppidan i
hans forslag til reform af sindssyge
væsenet, mangel på psykiatriske senge
pladser og behov for forskning, jfr. Bib
liotek for læger 1901 og Fehrs kritik af
Pontoppidan, sst. 1902, pp. 111-131.
Her kritiserer Pontoppidan, at sindsy
gevæsenets dårlige forfatning gør det
vanskeligt for lægen at udføre forsk
ningsmæssigt arbejde. Det er Fehr enig
i, jfr. p. 128.
35. Se således kontorchef i Københavns
Kommune, Ræder der i en artikel om
alderdomsforsørgelsesloven erklærer,
at han ville forhindre en uheldig opini
on, N.T, 1894, p. 295ff, hvoraf det sam
tidig fremgår, at der var offentlig debat
i Berlingske Tidende knyttet til diskus
sionen.
36. Th. Kornerup i N.T. 1891, p. 267 om
kommunernes størrelse, sst, p. 298 om
lovforslag om ulykkesforsikring, og Th.
Sørensen i N.T. 1891, p. 247 om kostud
gifter samt N.T. 1890, p. 257 om alder
domsforsørgelse.
37. Th. Rovsing i kritikken af det nybygge
de Frederiksberg Hospital i Hospitalsti
dende, 1893, p. 1088ff, hvor der blev
klaget over, at der »manglede en vis
speciel sagkundskab..« og »nødvendig
heden af, at en arkitekt med erfaring i
144