148 / 233
Helle Blomquist
61. Se denne argumentation i Tuberkulose
kommissionens Betænkning, (Kbh.,
Schultz, 1902). Tankegangen er gen
nemgående i Nationalforeningens års
beretninger, se. f. eks. Beretning om
virksomheden af Nationalforeningen
til tuberkulosens bekæmpelse, Kbh.
1903, p. 12.
62. Knud Faber, Tuberkulosen i Danmark,
pp. 34-35 viser en aftagende kurve
siden 1876.
63. Edv. Gotfredsen, Medicinens historie,
Kbh. 1976, p. 337 og 492.
64. Først i 1948 blev udviklet en effektiv
kemoterapi mod tuberkulose. Den blev
taget under praktisk anvendelse i
1950'erne, se Klaus Hertel, Tre køben
havnske epidemier, Kbh. 1984, p. 18 og
Linda Bryder: Below the Magic Moun-
tain. A Social History of Tuberculosis in
Twentieth-Century Britain. Oxford.
1988, p. 256.
65. Julius Lehmann: Bidrag til kendskab
om lungesvindsotens forekomst. Kbh.
1886.
66. Knud Faber: Tuberkulosen i Danmark.
Kbh. 1926, pp. 26-27.
67. Forholdet med den manglende effekti
ve behandling på det tidspunkt, hvor
den store behandlingsoffensiv satte ind
fremhæves af den konservative, radi
kale kritiker, Ivan Illich, se Holsten
Fagerberg,
m.fl.Medicinsk etik och
Månniskosyn. Malmø 1984, p. 58. Den
revisionistiske skole indenfor medici
nalhistorien er blevet identificeret med
forskeren McKeown. En forskningso
versigt giver Øjvind Larsen: Medisinsk
historie- årsberetning, regnskab eller
revisjon. Historisk Tidsskrift. Oslo
1987, p. 522ff. Om Foucaultstudier som
et led i social kontrolforskningen, se
Annette Faye Jacobsen: Kontrol og
demokrati. Træk af dansk børnefor
sorgs historie. Historisk Tidsskrift.
Kbh. 1989, p. 253ff.
68. Linda Bryder, op.cit. p. 15-22.
69. Jørgen Dalberg-Larsen, Retsstaten,
velfærdsstaten og hvad så?, Kbh. 1984,
pp. 107-112.
70. Linda Bryder p. 205 og 200, hvor desu
den understreges ligheden med total
anstalten i Goffmanns forstand.
71. Lousiana Revy nr. 2, jan. 1991, p. 65 og
66
.
72. Linda Bryder, p. 50-52. Terapi i form af
landbrugsarbejde var knyttet til den
landlige placering og udformning, Lin
da Bryder, p. 65.
73. Linda Bryder, p. 157-59. Den samme
tankegang blev i Danmark opfanget af
byplanbevægelsen, se Helle Blomquist,
Jura og jurister mellem politik, eksper
ter og ideologi, Retfærd. Nordisk Juri
disk Tidsskrift, 1991, pp. 47-60.
74. Således fx. Haslev som også var bygget
af Valdemar og Bernhard Ingemann, se
Theilland-Poulsen, Det projekterede
sanatorium ved Haslev, Architekten
1903, pp. 181-185.
75. Se f. eks. arbejdsterapien i Halslev, O.
Helms, Kvindlige patienters arbejde på
Haslev Sanatorium, Hosp. Tid. 1905,
pp. 1147-1155.
76. Ugeskrift for Læger 1906, pp. 720 oply
ste at Nationalforeningen havde
bestemt at læger skulle have tilbud og
10 dages ophold på Silkeborg, hvis de
ønskede at sætte sig ind i tuberkulose
behandlingen.
77. Erna Lorentzen, Livet med skyggen,
Lynge, 1991, se fx. p. 45; O. Helms,
Kvindlige patienters arbejde på Haslev
Sanatorium, Hosp. Tid. 1905, pp. 1147-
1155.
78. Nationalforeningen til Tuberkulosens
Bekæmpelse. Årsberetninger 1901-07.
Valdemar og Bernhard Ingemanns Sil-
keborgprojekt var analyseret i Theil-
land-Poulsens artikel i tidsskriftet
Architekten 1903, pp. 313-323 og
optrykt i Beretning om virksomheden
af Nationalforeningen til Tuberkulo
sens Bekæmpelse, Kbh. 1903, p 12ff.
79. Københavns sundhedsvedtægt fik det
te forbud i 1918, jfr. bkg. af 4. nov. 1918,
§ 14, stk. 2 i Lovtidende B, 1918, smh.
med § 14 i bkg. nr. 78 af 15. juni 1886.
80. Blomquist og Ingesman, »Tro, viden og
politik«, Historie, 1993, pp. 672-707.
81. Se således Knud Faber, Fra Sundheds
kollegium til Sundhedsstyrelse, pp. 22-
23 i et udfald mod spytning på offentli
ge steder.
146