147 / 233
Kampen mod tuberkulosen
hospitalsbygning stadig må være i
intimt samarbejde med læger, der har
lang hospitalserfaring.«
38. Carl Otto i Bibliotek for Læger 1907, p.
261, op.cit. Fremhævningen er Carl
Ottos.
39. Hospitalstidende, 1895, p. 1082ff ved
redegørelse for flyttesagen for Frede
riks Hospital som »en plet på nationen.,
befinder man sig virkelig i et civiliseret
land..«
40. Betænkning afgiven af den af Inden
rigsministeriet den 25. juni 1903 ned
satte kommission til overvejelse af for
anstaltninger til ædruelighedens frem
me. Kbh. 1907, pp. 6-12. Bilag pp. 424-
430, sp. p. 429-30.
41. Povl Heiberg i Bibliotek for læger 1897,
p. lff om kombination af statistik og
matematik, med muligheden for ar at
tilvejebringe store tal fra forskellige
områder. Carl Otto, sammesteds, 1907,
p. 260.
42. N. Holm, Kliniske forelæsninger i
Almindeligt Hospital, Bibliotek for
Læger, 1903, pp. 1-33, med fremhævel
se af Almindeligt Hospitals fortrin med
at have »sygdomstilfælde, som andre
læger forholdsvis sjældent får lejlighed
til at beskæftige sig med«.
43. Signild Vallgårda, Sjukhus och fattig
politik. Et bidrag til de danska sjukhus-
ens historia 1750-1850, Kbh. 1985, p.
75ff, der bl.a. anfører problemet med at
patienterne, i takt med at der var tale
om indlæggelse af mere velsituerede
borgere blev vanskeligere tilgængelige
for fremvisning.
44. Carl Otto, p. 234, op.cit.
45. Forhandlingerne ved de skandinaviske
naturforskeres møde i København
1892, Kbh. 1892, pp. 270-71.
46. Se Ugeskrift for Læger, 1899, pp. 793-95
vedr. referat fra lægemødet og G.
Borch, Ved årsskiftet, Ugeskrift for
Læger 1900, op.cit., sp. p. 2.
47. G. Borch, Ved årsskiftet, Ugeskrift for
Læger 1900, pp. 1-14, sp. p. 3.
48. K. B. Pontoppidan, op.cit.
49. Knud Faber og Holger Rørdam på sel
skabets møde i 1903, jfr. Hospitalsti
dende 1903, p. 441, 576 og 620.
50. Medicinsk Selskab, Hospitalstidende,
1901, pp. 522-28.
50. Hospitalstidende, 1896, s. 1235 i en
omtale af initiativet med iværksættelse
af Vejlefjord Sanatorium. Om indtryk
fra studierejser navnlig i Tyskland og
Schweiz, se Holger Rørdam, En lang
omvej, (Kolding, V. Schåffers Forlag,
1929), p. 90.
52. Niels Petersen, op.cit. pp. 95-102. Faber,
Fra Sundhedskollegium til Sundheds
styrelse, pp. 23-29.
53. Niels Petersen, op.cit. pp. 103-114.
54. Lov nr. 69 af 14. april 1905 om foran
staltninger til tuberkulosens bekæm
pelse og lov nr. 70 af 14. april 1905 om
statsstøtte til tuberkuløses sygebehand-
ling. Se om baggrund og statistik i
lovbemærkninger, Rigsdagstidende
1904/05, A, sp. 2439ff samt Rigsdagsti
dende 1911/12, A. sp. 3293ff i forbin
delse med lovgivningens revision.
55. Knud Faber, Tuberkulosen i Danmark,
(Kbh., Gyldendal, 1926), p. 41-46
56. Knud Faber, Fra Sundhedskollegium til
Sundhedsstyrelse, pp. 13 og 16. Dette
politiske motiv tillægger også Sophus
Engelsted kredsen omkring National
foreningen. Victor Scheel, Litteraturan
meldelse. Dr. Engelsted. Gammelt og
nyt, Ugeskrift for Læger 1910, p. 279-
282 medgiver en politisk-administrativ
indflydelse på tuberkulosebekæmpel
sen, som han dog, ukorrekt, vil tilskrive
Justitsministeriets overlegne og ind
skrænkede ledelse, se. p. 281. Scheel
var dog uenig med Engelsteds behand
lingsfilosofi og på linie med sanatorie-
behandlingen.
57. Det var især Sophus Engelsted, der i
sine erindringer Gammelt og nyt, i 1910
gav udtryk herfor. Se tillige Faber, Fra
Sundhedskollegium til Sundhedssty
relse, pp. 23-29.
58. Knud Faber: Fra Sundhedskollegium
til Sundhedsstyrelse. Kbh. 1939, s.15-
30.
59. Knud Faber, Fra Sundhedskollegium til
Sundhedsstyrelse, p. 39 der fremstiller
Carl Lorenzen som mellemleddet mel
lem lægerne og Alberti i tuberkulosesa
gen, hjulpet ved Lorenzens arbejde
som lægesagkyndig skribent i Albertis
avis Dannebrog.
60. Knud Faber, Tuberkulosen i Danmark,
p. 46.
145