194 / 233
Inger Olufsen
lokalt julemærke, der solgtes til velgørenhedsarbejde. Ordrerne
strømmede ind til os fra hele landet, i reglen i oplag på 2.000-10.000
ark. I oktober og november var huset så fyldt med julemærker, der
skulle perforeres, at vi måtte anskaffe en ekstra perforermaskine.
Mærkerne skulle være klar til at sælges fra den 1. december.
En tilbagevendende ordre gennem mange år fra omkring 1973 var
den årlige fabrikation af Frisko-isskilte. Det var store skilte, på ca.
45 x 80 cm. De skulle opklæbes på kraftig bølgepap og desuden for
synes med store messingringe anbragt, så de passede til de stativer,
som skiltene skulle hænge på i butikkerne. Da der hvert år blev
lavet ca. 8000 danske skilte og senere også ca. 3000 norske, var det
noget, der fyldte godt op. Denne ordre blev i reglen udført i marts
og april måned. Skiltene skulle være færdige til levering ved
issæsonens begyndelse omkring 1. maj. Arbejdet med disse skilte
fortsatte indtill987. Herefter blev de fremstillet i plastic.
I 1983 havde vi en særdeles spændende opgave. De forenede
Papirfabrikker udsendte i det år et nyt sortiment af kulørt karton og
papir. Produktet skulle hedde Tivoli for at tilkendegive det festfyr
værkeri af farver, som sortimentet bestod af. I den anledning skul
le der fremstilles en papirprøvebog med farve- og kvalitetsprøver.
Omslaget til prøvebogen var fremstillet af sort karton med en port
på forsiden, som lignede Tivolis hovedindgang.
Den blev lavet ved at stanse 185 huller, der tilsammen dannede
porten. Bagved var et hvidt kartonark med lige så mange prikker i
forskellige kulører, så omslaget illuderede porten med kulørte lam
per bagved. Indholdet i prøvebogen var en »trappe« af kulørt papir
i forskellige bredder. Oven på disse blade lå et acetatark med prik
ker og tal, som markerede farvenumre og gramvægte. Dette
skærearbejde krævede uhyre præcision. En vanskelighed opstod
undervejs. Omslagene, der var af sort karton, var lakerede. Men
lakken var ikke tør, da vi fik dem, og en tid måtte vi have 3000
omslag stående på højkant, før vi kunne gå i gang med at klæbe
indholdet ind i dem. Det var noget, der krævede bordplads.
Udstansning af hullerne på forsiden lod vi en underleverandør
lave, men resten af arbejdet foretog vi selv. Den færdige prøvebog
blev både flot og festlig og opnåede en rosende omtale i bladet »De
grafiske Fag«.
En anden spændende og utraditionel opgave fik vi i 1985. Vi fik
192