![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0196.jpg)
Inger Olufsen
ve måtte vi have underleverandører til at hjælpe os med at frem
stille bind og kassetter; men arbejdet med udskydning til trykning,
forarbejdning af indholdet og så naturligvis styringen af hele opga
ven påhvilede os, og vi fik lykkeligt gennemført opgaven for 1985
og 1986, hvorefter den gik til et andet CEPT-land.
Arbejde med ringbind og manualer fortsatte, og som et kuriosum
kan det nævnes, at vi i 1990 lavede en smuk mappe med udbuds
materiale til A/S Storebæltsforbindelsen. Den var påtrykt det logo,
som alle vist kender, navnet Storebælt med en bølgelinie under. På
en måde syntes vi, at vi havde en lillebitte andel i dette store pro
jekt.
En af de mest spændende opgaver, som med årene skulle blive
rigtig stor, var arbejdet for Kalenderforlaget A/S med Lægekalen
deren/Planexdagbogen, som begyndte i 1981. Det startede i det
små med 3000 kalendere til danske praktiserende læger. Arbejdet
omfattede skæring, optagning og hulning af indholdsblade adskilt
i forskellige afsnit med kartonfaneblade, som så skulle sættes i et
skindringbind. Dem fremstillede vi dog ikke. Til kalenderen hørte
også en kassette med supplerende dagbogsblade. Endelig skulle
hele herligheden pakkes i papkassetter sammen med diverse bilag.
Det lyder ikke af så meget, men opgaven blev snart større. Som
årene gik, blev sortimentet udvidet med udgaver til andre kunde
grupper, fx speciallæger og kunder uden for lægestanden. De skul
le have forskellige indholdsblade i kalenderne. I 1984 kom en
svensk udgave til og i 1988 en norsk, og efterhånden voksede opla
gene. Der kom flere og flere udgaver, som skulle have hver deres
faneblade med annoncer for de forskellige produkter. Det gav en
masse skære-, optagnings- og borearbejde, og krævede investering
i ny teknik, bl.a. en optagningsmaskine.
Ud over skæring, optagning og boring var der meget håndarbej
de, især med at tillægge bilag, foldere og lignende. Det gjaldt også
om at passe på, at man ikke fik blandet arkene med de forskellige
sprog. For at være sikker på at holde tingene adskilt blev kalender
ne lagt på rulleborde mærket med de landes flag, som de respekti
ve kalendere hørte til. Alligevel var det godt at have et personale,
som havde øjnene med sig. Jeg mindes engang, at en af vores piger
bestyrtet kom ind på kontoret med et ark og viste mig, at forsiden
194