Previous Page  200 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 200 / 233 Next Page
Page Background

Inger Olufsen

ne købe til deres frokost, og to kaffemaskiner var i gang hele dagen

med kaffe til fri afbenyttelse.

Den sidste større fest var den 1. april 1991, hvor vi fejrede firma­

ets 75 års fødselsdag. Dagen startede med fælles morgenkaffe, og

ved middagstid havde vi reception for både personale, kunder, for­

retningsforbindelser og husets venner. Til fødselsdagen var der

også fremstillet en kæmpemæssig lagkage med navn og årstal. Jeg

tror, den var tæt ved en meter i diameter.

Byens Protokolfabrik sælges

Alt får som bekendt en ende. I 90,erne talte Henning og jeg om, at

vi godt kunne tænke os at stoppe og nyde vores otium, og denne

gang stod der ikke en ny generation i kulissen til at tage over. Men

det var så heldigt, at en kollega, bogbinderiet Euroform, som vi

havde haft en del samarbejde med, nu kunne udvide sine lokaler.

Det førte til forhandlinger i efteråret 1992, som endte med, at vi

pr. 1. februar 1993 solgte Byens Protokolfabrik til Euroform. Begge

firmaers personale blev adviseret i efteråret 1992, samtidig med at

vore kunder fik besked om ejerskiftet. På den måde fik personalet

tid til at søge anden beskæftigelse. Nogle fik tilbud om at komme

med over hos Euroform, hvilket to af vore piger tog imod.

Byens Protokolfabrik skulle fungere til og med januar 1993 indtil

flytningen til Euro-Forms lokaler den 1. februar 1993. Da januar

måned ville blive præget af opbrud og mange praktiske gøremål i

forbindelse med den forestående flytning, gjorde vi lidt ekstra ud af

julefrokosten i 1992 for de ansatte, der ikke allerede havde fået

anden beskæftigelse. Det var en rar og hyggelig fest, men den var

også præget af vemod både hos vore ansatte og hos Henning og

mig. En epoke var til ende, og det er altid lidt svært at sige farvel.

Den sidsteflytning

Selve flytningen fandt sted 1. februar 1993. Det var en anderledes

flytning end i 1965. Der var mange flere og tunge maskiner denne

gang, og det var nødvendigt med en mobil kran. Stolen til vareele­

vatoren blev hejset i top, og så kom maskinerne ud gennem elevat­

ordøren ved hjælp af kranen. Det var lidt mærkeligt at se de store

maskiner hænge i luften uden for vinduerne; men alt forløb uden

uheld.

198