74 / 233
Tinne Vammen
Sophie Adlersparres rejseoptegnelser
fra juli 1872
Efter et par timers ophold i Malmø rejste vi over til København og
ankom der halv syv. Jeg tog i droske til Korsgade nr. 5, blev modta
get af en kærlig værtinde og kørte så en tur gennem byen med sam
me droske. Den skikkelige og godmodige kusk gav mig oplysnin
ger om alle seværdigheder. Han viste mig bl.a. en nyopført kirke -
men »den var ikke rigtig kristen, den står uden for vores.« Senere
har jeg hørt, den er opført af baptister. En lidt tung statue af Oeh-
lenschlåger i siddende stilling, Christiansborg Slot indeklemt og
efter min mening stilløs; jeg så banken, Børsen, posthuset m.m.
7
Gaderne byder på megen livlighed, husene høje, helt spækkede
med vinduer og hvor der sædvanligvis er butikker i kælderen og på
første sal. Varerne [er] pittoresk arrangeret på række udenfor og
mellem vinduerne - bl.a. navnlig herretøj, den ene række efter den
anden af lemmeløse, slanke, hovedløse skikkelser; dog alle med en
holdning, som det er meningen skal tiltrække opmærksomhed.
Atter hjemme nettede jeg mig i mit dejlige værelse med tre vinduer
og fri udsigt - blev præsenteret for hele familien, far og mor og børn
og mormor og fruens søster. De lader til at tilhøre den lavere mid
delklasse, manden er bogholder, de har ingen tjenestepige, men
»holder af at bestyre sig selv.«
8
Fruen opvarter mig, forsyner mig
med te og tænkte i den bedste mening på at kvæle mig i nat mellem
to dundyner. Husets anordninger er højst ejendommelige. F.eks.
måtte jeg på grund af et vist uomgængeligt besøg enten spadsere
gennem kælderen eller også »denne vej«, sagde fruen, »og den er
meget bedre!« Dernæst førte hun mig gennem deres stue og sove
værelse, gav ægtemanden et vink om at gøre sig usynlig, tog nøg
len i køkkenet og førte mig så ad tre beskidte trapper ned i gården
og ind i et retirade, hvis mage jeg ikke har set siden Smålands gæst
givergårde. Mens jeg var derinde, hørte jeg børneskridt komme
nærmere og nærmere og adskillige knubs rettet mod den skrøbeli
ge dør. Da jeg kom ud, stod en dreng og legede borte-tit med mig
henne bag hjørnet. Jeg traf og tiltalte en pige på trappen. Hun ryste
de blot på hovedet og jeg kom så i tanke om, at en frk. Bille har et
døvstummehjem i samme hus. Sandsynligvis var den lille uviden
de dreng en af dem.
9
72