106 / 243
— 15 —
Christian den Sjette blev det, for at faa Fart i Byggeriet,
tilladt at bygge overalt i Staden, Grundmur eller Bindings
værk, efter som enhver kunde overkomme. Byen maa
betragtes som næsten fuldstændig gienopbygget inden
Udgangen af 1733.
1794 og 1795 bragte imidlertid atter Forandring i
Billedet af en By i rask og frodig Opkomst. I 1794 gik
det store, pragtfulde og imponerende Christiansborg Slot
op i Luer, og Aaret efter udbrød den anden store By
brand, men denne Gang forblev Landemærket og Slippen
samt omliggende Qvarterer uskadt. Ved Udgangen af det
gamle Aarhundrede var Kiøbenhavn saa godt som gien-
opbygget, men saa kom Bombardementet i 1807,
2
—5 Sept,
og fremkaldte Byens tredie og sidste store Brand. Denne,
der opstod i Byens nordvestlige Kant ved den første Nats
Beskydning, slukkedes vel igien, men ved den anden Nats
Bombardement antændtes de store Tømmeroplag ved Kalle-
bodstrand, dog begrændsedes ogsaa Ilden denne Gang.
Men da Frue Kirkes Spir ramtes Lørdag Morgen d. 5.
Sept., brændte ikke alene Kirken, men ogsaa Universitetet
og hele det omliggende Qvarter mellem Lars Legs
Stræde, Volden, Frederiksborggade, Fiauser Gade, Suhms
Gade, Kiøbmagergade, Graabrødre Torv, hvis vestlige Side
brændte, Skindergade og Dyrkiøb. Med stort Besvær red
dedes Trinitatis Kirke. Det var under saadanne frygtelige
Tilstande ikke let for Befolkningen at holde Modet oppe,
thi Bomber og Brandraketter dryssede ned og antændte
mangfoldige Steder, og Mennesker ramtes og dræbtes paa
Gaderne og i Husene, og Rædsel, Nød og Elendighed var
ubeskrivelig Byen over.
Først 7. Sept. standsedes Ilden i Landemærket.
Omtrent en Tolvtedel af Byen var da lagt i Aske, 305
Eiendomme var nedbrændt og henved 1600 rundt omkring
i Staden var mere eller mindre beskadiget af Bomberne.
Det menes, at omtrent et Par tusinde Mennesker var
bleven saaret og dræbt eller død „af Skræk og Forkom
menhed“ .
Strax efter Bombardementet blev der taget fat paa