104 / 243
puncterede Linier paa Kortet angivet de projecterede Ga
ders Udvidelse og nye Retning, og det ses heraf, hvorledes
man havde paatænkt at udvide Landemærket og Slippen
meget betydeligt paa begge Sider samt den krumme Gade
linie fiærnet, men alt dette lod sig ikke planmæssig gien-
nemføre.
Efter 1728 indtraadte en stor Byggeperiode, og det
var i de Aar, at Byen fik det Præg, som den i Hovedsagen
havde til det store Giennembrud efter Midten af forrige
Aarhundrede, da Voldene faldt. Hvad vi i vore Dage kal
der det gamle Kiøbenhavn, stammer mest fra Tiden efter
Bybranden 1728. Ogsaa i Landemærket og Slippen kom
der Gang i Byggeriet, og af de her gienopførte Huse findes
paa nogle af dem Opførelsesaaret paa Facaden, saaledes
paa Nr 27, 1 73 1 , og Nr 45, 1733. Paa Nr 10, som er en
gammel Bagergaard, blev over Porten anbragt en Sten
plade, hvorpaa er foreviget en Kringle og neden under,
følgende Indskrift:
WED HERRENS WREDE FALD IEG ANNO 1728
WED HERRENS NAADE ER IEG REIST ANNO 1736.
NELS HANSEN
Lidt efter lidt reiste Byen sig af sin Aske, men det
tog Aaringer, og en af de væsentligste Aarsager hertil,
var den store Mangel paa Penge, og den treaarige Brand
skat, der blev paalagt, gik kun ud paa at skaffe Midler
til de offentlige Bygningers Gienopførelse. Vel fik de
Brandlidte en Mængde Friheder og Benaadninger og i
mange Tilfælde rentefri Laan eller Gaver af Penge eller
Bygningsmateriale, men Regeringens Fordringer med Hen
syn til Byggemaaden, særlig til Grundmur, til ubebygget
Areal, Plads i Portene og „skikkelige“ Fortove, vakte den
største Modstand. Og ikke mindre Uvillie mødte Rege
ringens Forsøg paa at faa Gaderne udvidet til større
Bredde og rettet noget for deres krumme Linier. Det var
ikke Tider til at paalægge Borgerne større Ofre end høist
nødvendigt. Allerede inden Frederik den Fierdes Død
blev Fordringerne til Grundmur betydelig nedsat, og under
— 13 —