101 / 243
„Forteignelsse paa Kongl: Mayett: folch her vdi Kiø-
„benhaffn boendis, som bruger kiøbmandskab med
„brøgerie, ølltappen och annden borgerlig næringh,,
„16 23 .
og anføres under Landemærket:
„Madtzs Aarsknegt i Landemercket,
„tapper brendewin
„Hogenn Pedersen, koch, i Landemerckett,
„tapper øll.
I længst forsvundne Dage laa her nær ved Lande
mærket, omtrent hvor senere Suhms Gade blev anlagt,
en Gaard kaldet „Avlsgaarden“ , og Mindet om den frem-
traadte i Giæstgivergaarden „Gammel Avlsgaard“ i Suhms
Gade, hvilken for en Del Aar siden blev nedrevet, for at
give Plads til Simon Olesens store Fabriksbygning, som
for et Par Aar siden udvidedes med en Tilbygning om
Hiørnet ved Landemærket, en Bygning, som vækker Op
mærksomhed ved sin topmoderne Stil. Det kan ikke ses*
i hvilket Tidsrum den nævnte Avlsgaard eller Ladegaard
med Stalde har været Byens, men saa meget er vist, at
den nævnes som Byens store og lille Stald i Begyndel
sen af det 17. Aarhundrede. Efter Reformationen fæstede
Byen af Helligaands Hospital, dettes Avlsgaard, der laa
ved Springgade (nu Pilestræde), og strakte sig ud til den
senere Trinitatis Kirkegaard, hvor der byggedes en Mængde
Stalde til at modtage Heste i Indqvartering. Her var
ogsaa Byens Hingste og Tyre opstaldede, og det berettes,
at i 1656 var der 5 Stalde, af hvilke den ene kunde rumme
54 Heste, og her kunde ogsaa Borgerne leie Plads.
16 7 1 blev Avlsgaarden ved Springgade solgt for 3000
Sldr til Trinitatis Kirke til Udvidelse af dens Kirkegaard
og Indretning af en Indgang fra Springgade. Kongen var
imidlertid meget misfornøiet med Salget, idet Avlsgaardens
Stalde hidtil havde været brugt ved større Festligheder,
naar fremmede Herrer kom til Staden, og Magistraten
maatte undskylde sig med Byens store Giæld, og at Avls
gaarden kun siældent behøvedes til ovennævnte Brug. Hvis
der skulde ske Indqvartering i Fremtiden af fremmede
— 10 —