100 / 243
— 9 —
den Fierdes sidste Aar tog man fat paa Sløifning af den
gamle Øster Vold fra Nørre Port forbi Landemærket,
Brøndstræde, Peder Madsens Gang og omtrent til Lille
Kongensgade, men det varede det meste af den næste
Konges Regeringstid, inden man kom saa vidt, at hele den
gamle Vold var sløifet og den stinkende Stadsgrav til
kastet. Aaret før Christian den Fierdes Død blev Øster
Port flyttet ud i den nye Vold* Tværs hen over de
jævnede Voldes Arealer anlagdes saa den lange og lige
Gothers Gade, der saaledes kom til at danne Grændsen
mellem den gamle og den nye By. Hele den Bydel, som
Kongen paa denne Maade indlemmede, kaldtes en Tidlang,
Ny-Kiøbenhavn.
I Begyndelsen af det 17. Aarhundrede havde det,
saavel i Landemærket, som overalt paa Stadens Grund,
taget saadant Overhaand med Opsætningen af mere eller
mindre ulovlige Skure, Boder, Bislag og Trapper trindt
om i Gader, Stræder og Torve til stor Gene for den
almindelige Færdsel og ganske imod de kongelige For
bud, at Borgmestre, Raad og Byfoged samt 16 tilfor
ordnede Borgere:
„den 3 octobris anno 1609 haffuer besluttet och samb-
„tøcht hoes forrige siuff artikler, som dend 21 octobris
„dernest effter for meenigheden afflæst er, huorledis
„hermed forholdis skall, effter huilcke artickler thuende
„a ff samme borgere med byefougden, kemmeneren och
„byeskriffueren haffue omgaaet i huer quarter her i
„byen och ladet anteigne, som effterfølger: ............
Resultatet af denne Synsforretning over alle disse
Tilvæxter og Uregelmæssigheder paa Fortovene blev for
Landemærkets vedkommende:
„Alle bischlauge, fielebroer och schuer i Landemerckit,
„skulle fløttis inden rendestenen. Fraa Landemerckit
„thill Pusterwigh skulle rendestenene och bischlauge
„paa begge sider indfløttis.“
Det var i gamle Dage ret almindeligt, at de kongelig
ansatte Folk brugte borgerlig Næring, saaledes udfær-
digedes i 1623 en Fortegnelse over disse Folk: