96 / 243
løb fulgte nu omtrent Retningen ad Landemærket, Vogn-
magergade, Gammel Mønt og Pilestræde og faldt i Stran
den Øst for Nicolai Kirke.
At disse Byens Render har været noget mere end
man nu tænker sig ved en Rende eller Grøft, fremgaar af,
at de var vandførende nok til at drive Vandmøller, men
der kom jo den Tid, da der kun var lidet Vand i Renderne,
og saa nyttede de ikke længere, men fungerede kun som
Afløbsrender, og som saadanne giorde de længe Tieneste.
Disse Byens Render forsvandt successive fra Begyndelsen
af det 16. Aarhundrede, men deres Plads kunde længe
efterspores, og det var først op mod Midten af det 16.
Aarhundrede, at Renden over Lars Biørns Stræde og Vester
gade blev bebygget. Den nordlige Rende lod sig spore
endnu længere. 1584 maatte Valkendorf saaledes lade mure
en Hvælving i Øster Vold ved Mønten, mellem Møntergade
og Regnegade, for at Vandet kunde have sit Udløb til
Graven fra Byens Gader inden for, hvor det stod i „stor
Siunk og Urenlighed“ .
Landemærket nævnes i Jordebogen 1496, da der om
tales en Gaard paa Rosengaarden „paa det Hiørne østen
tvært fra Henrik Meynstorps Gaard“ , ligesom ogsaa i et
Brev af 1 5 1 1 :
„En Kiøbenhavns Byes Jord og Grund, liggende paa
„det nørre Hiørne ved Kannikestræde, vesten ved
„Kiødmangergade og østen næst den Jord, som nu
„hører Sanct Jørgens Hospital til, hvilken Jord er i
„sin Længde af Syd og Nord, fra Hiørnet af Kannike
stræ d e t og indtil Byens Ende, 50 siællandske Alen,
„
31/2
Qvarter item af Øst og i Vest fra Hiørnet ved
„Kiødmangergaden og ind til forskrevne Sanct Jørgens
„Jord,
31/2
Alen“ .
Det er imidlertid uden for al Tvivl, at der ved dette
„Byens Ende“ menes Gaden Landemærket, et Navn, der
er bleven bibeholdt giennem de svundne Tider som et godt
byhistorisk Minde om Stadens gamle Grændse.
Terrainet i Egnen heromkring var i det 16. Aar
hundrede kun sparsomt bebygget, og det fik egentlig først