Previous Page  97 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 97 / 243 Next Page
Page Background

— 6 —

sin fulde Bebyggelse, da Hauser Plads anlagdes efter

Bombardementet i 1807. Suhms Gade existerede ikke, og

Aabenraa kun som en ringe Smøge med faa og fattige

Huse. Benævnelsen Rosengaardene, der oprindelig havde

været benyttet for hele den nordøstlige Del af Staden,

var nu indskrænket til kun at giælde Qvarteret omkring

nuv: Kultorv og Hauser Plads. Saaledes hed Lille Kiøb-

magergade dengang „det Stræde, som løber til Rosen-

gaardene“ .

Inden for Befæstningen strakte Byen sig med sine

uregelmæssige og krumme Gader og Stræder — sine

skumle Gyder og Gange, der stundom var saa smalle, at

to Mennesker næppe kunde passere forbi hinanden — og

Færdselen her besværliggiordes yderligere paa Grund af

de talrige Udbygninger og Skure saavel som ved den

herskende. Urenlighed. Af Vognmændenes Skraa ses det,

at Giødning og al Slags Uhumskhed laa 8 Dage paa

Gaderne, inden det kiørtes bort. Det store Heste-, Ko-

og Svinehold gav Anledning til megen Urenlighed, og det

var ganske almindeligt, at Staldene og de „hemmelige

Huse“ havde deres Afløb til Gaden, efterdi de Forbud,

som udstedtes herimod, ikke blev overholdt. Manglen paa

frisk Luft og Lys blev for en Del afhiulpen ved den store

Mængde Haver, Grønninger og ubebyggede Pladser, der

fandtes inden for Voldene.

Der synes i Slutningen af det 15. og Begyndelsen af

det 16. Aarhundrede at have hersket en Byggeperiode over­

alt i Staden, og i Forbindelse hermed nævnes bl. a. Lande­

mærket med Slippen. Mange ubebyggede Pladser, Kaal-

haver og Grønninger, blev udlagt til Gader og Stræder,

og Huse opførtes, om ikke i formelige Gaderækker, saa

dog efter Datidens Skik spredt med hosliggende Haver.

Det var meget almindeligt i gammel Tid, at bedrestil­

lede Folk i udstrakt Grad bortgav til de Fattige, Gaarde,

Boder eller Vaaninger, ja, undertiden fulgte der ogsaa

med, Penge, Klæder, Indbo etc., saaledes gav Hanns von

Slesie i 1569 til de Fattige, 5 Boder i Landemærket, og

Brevet herom er saalydende: