99 / 243
— 8 —
„stensen Kiøbenhaffn for toe hundrede oc thyffue
„daler mønt. De andere tvvende woninger, med A
„och B nomereret, som skyldede 18 courr, dir, disse
„erre affhend thill Niels Kock wougenmand in anno
„ 16 3 5 for 420 courrant dir.
„Dermed haffuer de fattige for forskrefne femb woh-
„ninger 119 5 slette slette dir. Capital och nyder saa-
„ledis de fattige aarligen 20 dir meere rendte end
„husleye, foruden at boedernis husleye 40 dir aarligen
„wdj bøgnings bekostning affkortedis.“
Vi er nu inde i Kong Christian den Fierdes berømme
lige Regeringstid, der var saa betydningsfuld for Kiøben-
havns Udvikling og Physiognomi, at han i Virkeligheden
kan siges at have paatrykt Byen sin Personligheds Stempel,
og haft indgribende Betydning for Stadens Udvidelse og
Forskiønnelse. Ved hans direkte og indirekte Initiativ blev
Danmarks vigtigste By ført ind i de europæiske Hoved-
stæders Række, den blev Christian den Fierdes By i
udmærket Forstand, og trods alle Brande og Ødelæg
gelser er dette Præg endnu ikke helt forsvundet. Under
hans Hænder skiftede Byen Udseende som ved et Vidunder,
intet Værk syntes ham for stort, og intet for smaat,;
overalt og under de forskielligste Former spores hans
Aand. Pragtbygninger reiste sig, som Kongen byggede
for, saa byggede de andre efter, Terrain indtoges fra
Søen, og navnlig skal fremhæves den af Christian den
Fierde planlagte og iværksatte mægtige Udvidelse af Byen
mod Øst, hvorved et nyt Areal, ligesaa stort som hele det
gamle Kiøbenhavn, blev lagt inden for Voldene.
Det var i 1606, at Kongen kiøbte alle Haverne uden
for Øster Vold, altsaa hele Terrainet fra nuv: Gothers
Gade helt ud til Stranden, og uden om det hele skulde
saa trækkes den nye, lange Øster Vold fra Nørre Port til
Kastellet. 1629 lod Kongen grave en Grøft og opkaste et
Dige fra Nørre Port til Sanct Anne Bro ved Stranden.
1642 paabegyndtes Anlæget af de egentlige Volde og
Grave, men hele dette store Arbeide var næppe nok fær
dig, da Svenskerne i 1658 stod uden for Byen. I Christian