140 / 243
— 5 —
Erik Lam døde i Munkekutten. Den Ødelæggelse ved
Vendernes idelige Indfald, som de da var Vidne til, ikke
mindst paa Sjælland, stod i den stærkeste Modsætning til
de store Overleveringer, som levede i Slægten og samlede
sig om dens nøje Forhold til Valdemars Forældre. Det
fejler ikke, at de dybe Indtryk fra denne Tid havde deres
store Del i, at Absalon senere i saa mange Aar betragtede
Kampen mod Venderne som sin Hovedopgave ved Siden
af Bispeembedets kirkelige Forretninger.
Næppe ret længe efter Kong Eriks Død og Udbruddet
af Thronfejderne opløstes Barndomshjemmet i Fjenneslev.
Absalon ønskede at vie Kirken sine Kræfter, og mens Val
demar kastede sig ud i Thronstriden mellem Svend og
Knud, drog Absalon til Paris, for at studere,dels ,>de syv
frie Kunster“ dels Theologi og Kirkeret, og han var sik
kert den første Dansker, der har studeret i Seine-Staden.
Latin samt de philosophiske og theologiske Forelæsninger
skærpede hans Forstand. Absalon havde som yngre Søn
rimeligvis fra Barndommen af været bestemt for den kirke
lige Stand, og at slaa ind paa den Vej, der kunde føre
ham op til Fædrelandets højeste kirkelige Embeder, og
man kan ogsaa tænke sig, at hans politiske og kirkelige
Interesser allerede i Ungdomsaarene groede Side om Side.
Absalon blev en udmærket Klerk, dygtig ikke blot
i den kirkelige Lærdom, men ogsaa i Lovkyndighed og
verdslige Videnskaber. I Paris havde han uddannet den
sjældne Veltalenhed, som han senere berømmes for, lige
som han allerede i denne sin første Ungdomstid lagde
Grunden til den Selvbeherskelse og den ydmyge Fromhed,
som baade Fjender og Venner anerkendte hos ham. Et
Minde om hans Interesse for romansk Historie og Stil
kunst er de to Haandskrifter af Valerius Maximus og
Justinus, som han senere skænkede til Sorø Kloster (det
sidste nu i det kgl. Bibliothek).
Senest, i 1156 , kom Absalon fra Paris tilbage til
Danmark, hvor der nu var 3 Konger, og alt var i Uføre,
og han stillede sig strax ved Siden af sin Barndoms Lege