Teglgaardsstræde

—

kapitlet, skiøndt han endnu ikke havde beklædt de lavere

Værdigheder, der maatte gaa forud for Bispestolen, og

heller ikke havde opnaaet den kanoniske Alder af 30 Aar.

Dog stillede Kapitlet ham ved Siden af de andre Kan

didater, som det sagde „paa Grund af hans Mandighed“ .

Tilvisse var dette et meget heldigt Valg baade for Staten

og Kirken. Dette fandt sandsynligvis Sted i Efteraaret

1158 , men sin egentlige Indvielse kan han i saa Fald først

have modtaget lidt senere.

Hermed begyndte da Absalons storslaaede Virksomhed

i Fædrelandets og Kirkens Tjeneste, som Saxo charak-

teriserede i de mindeværdige Ord:

„Strax efter sit Valg lagde han for »Dagen, at han var

„fuldt saa vel Viking som Bisp, og skøttede lidet

„om rolig at vogte Troen her hiemme, naar den stod

„paa Spil hist ude. Det er jo ogsaa fuldt saa god

„en Gudstieneste at slaa Troens Fiender paa Flugt

„som at tage Vare . paa Kirketienesten................ Altid

„laa han paa Udkig ude ved Søen for ret at værne

„Land og Rige ved trygge Vagthold; ofte havde han

„for Skik at søge Husly under Skovens Løvtag, og

„netop fra dette ringe Bo reiste han Fædrelandets

„Hus af Gruset

Og paa Thinge trindt om Land,

„hvor Tvistmaalene var udartet til Vold og Kiv, bragte

„han ved sin rolige Ligevægt fredeligere Forhold til

„Veie. Saa store var hans Talegaver, at de, der havde

„tænkt sig ham som et Drog uden Maal og Mæle,

„tværtimod maatte indrømme, at det var dem selv,

„som var de dumme

Saaledes var han ligesaa

„fuldt Fædrelandets Fader som Biskop, lige straa-

„lende som Hærmand og som Herrens Tiener.“

Absalon betragtede det først og fremmest som sin

Opgave at sætte en Bom for de vendiske Hærgetog, der

under Borgerkrigene var taget til i uhørt Grad. Paa de

Tider var Venderne Herrer i Sund og Bælt, de havde lagt

Fyen og Jyllands Østkyst øde, sat sig fast paa de sydlige

Øer, saa Landet var bragt til Afgrundens Rand, men

Absalon organiserede Stridskræfterne, opdrog sine Lands