148 / 243
— 13 —
bl. a. bestemte Regler for de Ydelser, som endnu skulde
bibeholdes, især Bønderne for de saakaldte „Helgbrud“ ,
alle de Forseelser, som kunde paatales af de kirkelige
Myndigheder. Herimod lovede Bønderne Biskoppen Tredje
delen af Tienden. Denne saakaldte sjællandske Kirkelov
blev vedtaget paa et Maalstævne i Ringsted-Lund og lyst
paa Landsthiriget 1 1 7 1 .
Naar Absalon havde samlet store Indtægter paa sin
Haand, var det for at sikre saadanne til de Formaal, som
efter hin Tids Vilkaar kun Kirkens Mænd i Længden kunde
ventes at ville ofre noget paa, medens vi forlængst har
vænnet os til at anse dem for Statens Opgave. Ikke alene
den egentlige Aandskultur, men for en væsentlig Del ogsaa
Rigets Forsvar havde sine bedste, stundom dneste Støtter
i Biskopperne. Absalons Godspolitik gik overalt ud paa
ved Magelæg, Køb og Gaver at skabe større afrundede
Driftsenheder, baade for sit Bispesæde og for de af ham
saa yndede Cistercienserklostre, særlig Sorø. At han herved
stundom kan være optraadt egenraadigt, er der næppe
nogen Grund til at betvivle, men det var ikke til egen
Fordel, han handlede. For sit eget vedkommende levede
Absalon et saare afholdende og nøjsomt Liv, ligesom hans
sædelige Renhed og højsindede Gavmildhed fremhæves
med den største Roes.
Endelig lykkedes det ogsaa Absalon at kaste kirkelig
Giands saavel over sin Slægt, som over det af ham grund
lagte Vor Frue Kloster for Cisterciensernonner i Roeskilde,
da hans Frænke Margrete, der var bleven uskyldig dræbt
af sin Ægtefælle Herlog, blev højtidelig skrinlagt i Vor
Frue Kirke i Roeskilde 1177. I det mindre udvirkede han
herved for Hvideætten, hvad Kongen i det større havde
opnaaet ved sin Fader, Knud Lavards, Skrinlæggelse i
Ringsted 1170 .
Absalon tilbragte meget af sin Tid paa Borgen, der
ogsaa jævnlig brugtes som Bispesæde, saaledes modtog
han her i 1 1 78 Ærkebiskop Eskil som sin Gæst, da denne
fra Skaane drog til Frankrig. Haand i Haand med Togene
til Vendland byggedes der Borge, Vordingborg, Nyborg,