Previous Page  150 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 150 / 243 Next Page
Page Background

— 15 —

kaarede sin Eftermand. Paa et bevæget Kirkemøde i Lau­

rentius Kirken i Lund 1 1 77, hvor Kongen og talrige

Stormænd var til Stede, fratraadte Ærkebiskop Eskil det

Embede, som han i 40 Aar havde beklædt, efter at Paven

modstræbende havde givet sit Samtykke hertil.

Eskil nedlagde sit Embedes Insignier paa Alteret, og

erklærede sig villig til at give Afkald paa sin Ret til selv-

at udpege sin Eftermand, for ikke at træde Domkapitlet for

nær. Men Kongen og de tilstedeværende opfordrede ham

til at nævne Navnet paa sin Efterfølger. Han kaarede da

Absalon, sikkert efter Aftale med Kongen, som den vær­

digste til at løfte Arven efter ham, ikke blot i Kirken,

men ogsaa i det danske Folk, og hertil sluttede Lundekan-

nikerne sig enstemmigt. Absalon vægrede sig dog ved at

modtage en saa byrdefuld Værdighed, og satte sig endog

til Modværge. Da omringede Eskil og Kannikerne Absalon,

og vilde med Magt slæbe ham op til Ærkebispestolen, men

den kraftige Absalon gjorde Modstand, ikke alene fordi

det var sømmelig kirkelig Skik at undslaa sig for Valget

længst muligt, men ogsaa fordi han som Biskop i et andet

Stift ikke var berettiget til at modtage Valget uden særlig

pavelig Tilladelse. Desuden følte han sig ved tusinde

Baand knyttet til sin Fødeø, og vilde ikke forlade det

Embede, hvortil han var kaldet i de trange Tider, og som

var bleven ham saa kært. Han kunde ikke tænke sig at

opgive dette sit naturlige Fodfæste i Kampen for Kon­

gen og Riget, selvom Danmarks højeste kirkelige Embede

vinkede ham. Utænkelig er det dog ikke, at der har fore­

svævet ham som en Mulighed en lignende Løsning af

Striden, som den der snart efter paafulgte. Selv den

gamle Eskils Bønner, Taarer og Knæfald kunde ikke faa

Absalon til at forandre sin Beslutning og forlade sit kiære

Sjælland. Begge Parter appellerede derfor til Romersæ­

dets Afgørelse. Pavens Kendelse, der faldt efter nogle

Maaneders Forløb, gik ud paa, at Absalon skulde modtage

Ærkebispeværdigheden, men samtidig indtil videre have

Lov til at beholde Bispedømmet i Roeskilde, og Paven

truede Absalon med Ban, hvis han var ulydig. Ogsaa