— 20 —
en Prydelse for ham som en Kirkens Tjener. Lige myndig
som den store Statsmand, Folkefører og nidkære Strids
mand, og som Gejstlig og Lærd, var Absalon lige glim
rende paa Marken og paa Havet som paa Thinge og foran
Alteret, og han forenede hele Datidens Kultur i sig. Men
som Grundtrækket i hans Charakter maa først og fremmest
nævnes hans varme, inderlige Kærlighed til Fædrelandet,
hans Iver for dets Kraft, dets Hæder og Ære.
Absalon staar ved hele sin Færd som en af de ranke
ste og mandigste Skikkelser i Danmarkshistorien, frem
ragende ikke alene ved sin Begavelse, men ogsaa ved sin
faste Villie. Absalons Samfundsopfattelse var Aristokratens,
og Dommen over hans Livsgerning har derfor varieret
noget gennem Tiderne. Absalons Ideal var, at alle de
bedste Mænd i Riget slog Kreds om Kongemagten, og
støttede den i dens Bestræbelser, for at værne Fædre
landet mod ydre Fjender og sikre Fred og Orden i Riget,
og han fik til Gengæld Hjælp fra Kongemagten til Fremme
af Kirkens store Kulturopgaver. Hvad Absalon havde vir
ket som tvende Kongers Støtte og Raadgiver til Fædre
landets Frelse og Storhed døde ikke med ham, men den
næste Menneskealder vidnede utrættelig om den Aand,
som han havde vakt i Danmark.
Absalon er vel nok vort Lands Histories mest lysende
Skikkelse, thi ingen anden har som han i saadan Grad
præget sin Samtid. Han hævede Landet fra dyb For
nedrelse til enestaaende Magt, Storhed og Lykke. Han
skabte det inderligste Samvirke mellem Kongedømmet og
Kirken, og hele den Samfundsharmoni, som kendetegnede
Valdemarstiden, og Absalon havde Hovedæren for Sam
tidens rige, aandelige Kultur. Som Valdemarstiden staar
som en Guldalder i dansk Historie, har Eftertiden symboli
seret dens Giands og dens Idealer i Absalons Skikkelse.
Den lille Boplads, der i Ly af Absalons Befæstning,
udviklede sig til en By, og i Løbet af 800 Aar til en
Storstad af Rang, glemte aldrig sin Velgører og Beskyt
ter, og i Tidernes Løb er der rejst adskillige Mindes
mærker for Absalon, saaledes: Mindestøtten af Wiedewelt