152 / 243
— 17 —
Legat* Centius, som netop da opholdt sig i Danmark. I en
ny Bulle fra Pave, Coelestin den Tredje, af 12 Feb. 1193,
blev det forbudt Peder Sunesøn og hans Efterfølgere
nogensinde at afhænde Borgen fra Bispestolen. Endelig
stadfæstede Pave, Innocens den Fjerde, atter Absalons
Gavebrev i 1198 , og Absalon havde saaledes al mulig
Grund til at tro sin Gave for alle Tider sikker og urok
kelig knyttet til Bispestolen i Roeskilde. Men Kongerne
opdagede snart, at det var et af Rigets vigtigste Puncter,
der var sluppet dem af Hænde, og de mente sikkert, at
det ikke havde været Kong Valdemars Mening, at Byen
og Borgen for stedse skulde være unddraget Kronen. Som
Forholdene udviklede sig, blev Kjøbenhavn, ganske imod
Absalons Hensigt, i lange Tider, et Tvistens Æble mellem
Kronen og Kirken, og retligt blev hele Spørgsmaalet først
løst ved Reformationen.
I Begyndelsen af Aaret 120 1, da Absalon havde naaet
en Alder af mellem 72 og 73 Aar, gjorde Alderen sig
stærkt gældende, og han følte sig svagelig, hans stærke
Legemes Kraft var brudt i Aaringers rastløse Arbejde, og
han tilbragte den sidste Tid i Stilhed. Hans Død ihdtraf
Dagen før Skærtorsdag, d. 21 Marts 120 1 i Sorø Kloster,
hvor han rimeligvis efter Tidens Skik havde tilbragt Fasten
i Stilhed.
Absalon blev jordfæstet i Ærkebispeskrud, med Ring
og Stav, foran Højalteret i Sorø Klosterkirke, og en Bly
tavle med Indskrift nedlagdes i Graven med ham. Omkring
ham hviler hans Slægtninge og den Mand, som i det 14.
Aarhundrede blev Danmarks Genrejser, Valdemar Atterdag,
fandt sin Grav i den samme Kirke. Den anselige Ligsten
med Absalons Billede over Graven er fra en senere Tid,
lagt af Abbed Henrik Tornekrans i Sorø 1536. Absalons
Grav er to Gange bleven aabnet, første Gang i 1558, anden
Gang i 1827, da man fandt en Blykiste med Skelettet af
en Mand af usædvanlig Legemshøjde. I Haanden holdt
han en Sølvkalk, og i Kisten fandtes blandt flere Ting,
en Guldring med en Safir og en Blytavle med latinsk
Indskrift, hvoraf en stor Del var ødelagt, men ved at