Teglgaardsstræde

—

Kongen støttede denne Ordning, og saa bøjede Absalon

sig for den, og af den pavelige Legat, Galandus’ Haand,

modtog Indvielsen i Fasten 1178. Hermed havde Absalon

naaet en enestaaende, hidtil ukendt, Magtstilling i den

danske Kirke og i det danske Samfund.

Absalon beholdt sit sjællandske Stift til 1 1 9 1 , da han

overdrog dette til sin Frænde, Peder Sunesøn, en Søn af

hans Fætter, Sune Ebbesøn, og Absalon styrede siden

Ærkebispedømmet alene med Kraft og Iver. Til sin Stil

ling som Lunds Ærkebiskop med Overhøjhed over den

svenske Kirke føjede Absalon ogsaa Værdigheden som „det

apostolske Sædes Legat“ . Absalons eget kirkelig, ydmyge

Sind fremlyser noksom af den Beretning, at han lod

anbringe et Crucifix over sit ærkebiskoppelige Sæde, for

at det skulde se ud, som om de, der fremstillede sig for

ham, bevidnede Crucifixet, og ikke ham deres Ærbødighed.

1 1 82 døde Absalons Ungdomsven, Kong Valdemar,

men under hans Søn Knud den Sjette blev Absalons Magt

og Indflydelse endnu større, og han indtog nu i alle Hen

seender den højeste, politiske Stilling i Landet. Det var

en meget vigtig Sag for Absalon, der klart havde indset

Kjøbenhavns Betydning og de store Muligheder, der knyt

tede sig til dens Fremtid, at bevare Kong Valdemars Gave

for Bispestolen i Roeskilde, og saaledes sikre den Magt

og Indflydelse, som den i hine Tider kunde have Behov.

Vel var det en betydelig Gave, men dog kun en ringe

Gengæld for de Tjenester, som Absalon havde vist Kong

Valdemar og sit Fædreland. Ved en højtidelig Act bort

skænkede Absalon derfor i 1 1 86 Byen med Tilliggende til

sin kære Roeskilde Bispestol, medens han dog sikrede sig

selv, saalænge han levede, Brugsretten til Borgen og Kir

ken i Havn samt de to af ham selv til denne henlagte

Kirker i Brønshøi og paa Amager. Hos den daværende

Pave, Urban den Tredie, udvirkede han en Stadfæstelse

herpaa af 21 Oct. 1186. Da Pave Urban var død, stad

fæstede hans Efterfølger, Clemens den Tredje, Gavebrevet,

og da Absalon i 1 1 9 1 afgav Bispestolen i Roeskilde til

Peder Sunesøn, fik han en ny Bekræftelse af den pavelige