Previous Page  147 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 147 / 243 Next Page
Page Background

For Kampene forsømte Absalon selvfølgelig ikke Kirken,

men følte sig kaldet til at fremme Kirkens og den højere

Aandskulturs Anliggender. Det var her et Hovedpunkt

at sikre de højere Interesser et fyldestgørende og varigt

materielt Grundlag. Dertil sigtede i Virkeligheden Grund­

læggelse af de saakaldte „Herreklostre“ , som oftest opfør­

tes i Landets skønneste og fredeligste Egne, ensomt belig­

gende, men rigt udstyret med Jordegods, og saaledes i

Stand til at frede om den Lærdom og Dannelse, som deres

Medlemmer maatte have hjembragt udefra og forplante

den videre til deres Lærlinge blandt læge og lærde.

Betydning i saa Henseende fik ikke mindst Æbelholt

Kloster i Nordsjælland, som Absalon havde grundlagt for

Abbed Vilhelm, da denne ikke kunde finde sig til Rette

paa Eskilsø. Abbed Vilhelm samlede mange fremragende

Lærlinge om sig, saa at Klostret i hans Tid var som en

Præsteskole.

løvrigt var det især ved Bispesæderne og Domkapit­

lerne, at hin Tids Præster fik deres Uddannelse, og for

at sikre disses Indtægter trængte Absalon paa med at faa

Tiendeydelsen vedtaget i sit Stift. Man var villig til at

betale Kirkens Mænd, endog rigeligt, men kun for den

enkelte bestemte „Tieneste“ . Saaledes fik Sognepræsten

Betaling for Naademidlerne, og hvad han ellers ydede, og

Biskoppen tog Penge for Præste- og Kirkevielser saavel

som for sine andre kirkelige Forretninger. Ved Siden

heraf var der i Tidernes Løb indført visse regelmæssige

Afgifter som „Redsler“ og „Bispegave“ , men Kirkens

gamle Fordring, at der skulde gives Tiende af alt, hvad

der høstedes og avledes, medens alle de hellige Hand­

linger skulde udføres uden Vederlag, havde ondt ved at

trænge igennem. Dog synes paa mange Steder de to

Tredjedele af Tienden, der udrededes til Præsten og Kirke­

bygningen, at have opnaaet Godkendelse i Løbet af det

12. Aarhundrede. Dette var derimod ikke Tilfældet med

den Tredjedel, der skulde erlægges til Bispen. Det var

derfor en stor Sejr for Absalon, at det lykkedes ham at

faa Bispetienden vedtaget i sit Stift i 1 1 7 1 . Der fastsattes

— 12 —