114 / 213
at han ved et reskript af dato Jægersborg den 8. maj 1 76 1 skjænkede den hele
summa
^0. 000
rigsdaler til værkets fuldkomne istandsættelse«.
Det var ikke smaapenge, den kgl. partikulærkasse efterhaanden havde maat-
tet spendere til de forskellige anlæg paa Rostgaards plads. Men nu var det i
hvert fald i denne omgang slut. »Aar 1769 blev fløjet og knappen højtideligen
opsat paa spiret«. Det var opført efter tegning af G. D. Anthon, der havde
haft ledelsen af kirkebyggeriet siden svigerfaderen Eigtveds død.
Kirken ved Grønnegaards havn var i hvert fald nu en realitet. Man kan maa-
ske synes, at allerede dengang var dens beliggenhed lidt underlig valgt. A lle
rede dengang var der en sælsom kontrast mellem stilheden i de dødes have og
O
O
den travle virksomhed paa værfterne, som de laa tæt ind til kirken, baade paa
den ene og anden side af den. Selvom spektaklet maaske nok ikke var saa in
fernalsk som paa et moderne staalskibsværft. Alligevel kunne ingen dengang fore
stille sig, hvordan ændrede arbejdsformer og navnlig maskinteknikkens frem-
adskriden ville bevirke, at kirken paa alle sider blev klemt af kæmpemæssige
værkstedshaller. Ligesom heller ingen dengang drømte om, at disses tilstede
værelse var nær ved at blive nok saa skæbnesvanger for kirkebygningen som
det datidige naboskab med —krudtmøllen.
Det navn var jo den mere populære betegnelse paa laboratoriet. Havde
man fablet om at flytte dette til en mere afsides plads, saa var denne plan længst
lagt paa hylden. Tværtimod, i aarene forud for kirkebyggeriets start var næsten
alle bygninger paa laboratoriet blevet fornyet. De trængte jo nok til det efter
haanden, gamle som de var, opført efter ulykken i 1 683, da »krudtmøllen paa
Christianshavn opsprang« —for anden og mirakuløst nok sidste gang.
Større anseelse var der heller ingen af dem, der havde, det var lave byg
ninger af skrøbeligt bindingsværk.
Saa øvede væggene ikke saa stort modtryk, hvis der skete en mindre
eksplosion. Man kunne i saa tilfælde nøjes med, at taget røg af og vinduerne
blæste u d !
De nye bygninger var da ogsaa opført med samme bygningsmaade, de
to ammunitionshuse fra henholdsvis 1 744 og 48, saavel som værkstedsbygnin
gerne, drøgstuen fra 1 750, drivhuset fra 1 7 p , samt rivehuset og material-
huset, de sidste begge fra
1 7 5 2 .
A f grundmur byggedes alene i 17^3 det nye vagthus ved kanalen, samt det
tilstødende »store køkken«.
Det sidste ammunitionshus traadte i stedet for det saakaldte raperthus, som
var blæst om i en decemberstorm 1 747. Det skulle som det først opførte be
nyttes til opmagasinering af fyldte patron- og karduskærrer, »wie auch bey
drängenden Kriegspræparaturen das zu verfertigende Brandguth« skulle forvares
her. Det var jo den færdige ammunition, der fremstilledes paa laboratoriet, den
1 1 4