116 / 213
skarpe saavel som den løse til ek se rc itsen . M od slu tn ing en af den s to re no rd isk e
k rig havde m an væ re t m eg e t o p tag e t af frem stillin g en af am m u n itio n til »gesvindt-
skydende kanon er« , forsøg som dog i læ ngden ikke fik s tø rre p ra k tisk b e tyd n in g .
M en selve k an o n e rn e kan den dag i dag ses paa T ø jh u se t. R a p e rth u s e t havde fø rst
h ø r t u n d e r d e tte , d e r jo i de dage ikke var n o g e t m u seum . D e t havde ganske
vist ogsaa selve la b o ra to rie t, m en ra p e rth u s e t s o rte re d e ikke u n d e r d e tte . D e t
var e t magasinhus, o p fø rt paa lab o ra to riep lad sen , fo rd i d e r sim p e lth en ikke var
plads til d e t paa S lo tsho lm en ved S to re T ø jhu s. De rustvogn e og an d e t, som
stod i d e t, m a a tte rig tig n o k flyttes d e ro v e r alligevel, dengang ra p e rth u s e t blev
o v e rtag e t af sa ltvæ rk e t, og da d e t a tte r kom tilbage, ja, saa indg ik d e t altsaa i
la b o ra to rie ts bygn ingskom p leks.
M en fra T ø jhu sets side tog m an sn a rt rev anch e. D e t gam le ra p e rth u s fik sin
væ rd ige afløser i d e t nye vogn- og lavethus fra
1767
, affu tagehuset, som man
gik ov er til at kalde d e t, en kæm pebygn ing , næ rv ed
200
m e te r i læ ngden og
16
m e te r b r e d t, stræ k k e n d e sig fra den ene ende af lab o ra to riep lad sen til
den and en , bogstaveligt ta lt fra kanalen ved van O stens plads til selve C h ri-
stianshavns kanal, Bø rnehusg raven.
D enne nybygning blev fu ld stæ nd ig d om in e re n d e paa lab o ra to riep lad sen .
M od dens to g ru n dm u re d e etag e r og hø je teg ltag synede de usseligt lave væ rk
sted shuse saa god t som in te t. A lene a rtille rik a se rn e n , la b o ra to rie b a ra k k e rn e ,
kunn e i nogen grad hæ vde sig i b ille d e t. Og fo rø v rig t kom a r tille rie t efte r-
haanden i h ø je re grad til at p ræ g e lab o ra to rie ts om raade end maaske fra fø rst
af p a a tæ n k t.
D e t satte fo r den sags skyld sit p ræ g paa he le Ch ristianshavn ov e rh ov ed e t.
Ganske vist fik b y d elen fø rs t i
1791
en egen tlig a rtille rik a se rn e , kasernen i
S trandgade. L abo ra to rieb a rak k e rn e var jo alene b e re g n e t fo r d e t faste, gifte
m andskab, og d e t var sø a rtille ris te r, som laa h e r. M en fra om tre n t samme tid
som den sto re affutagebygning stod fæ rd ig , sidst i
1760
e rn e , var la n d a rtille ri
s te rn e i alm indeligh ed lagt i k v a rte r paa Ch ristian shavn , in d lo g e re t ru n d t om
k rin g i de bo rg e rlig e hu se, som m an dengang b ru g te d e t. Og af »sæ r kongelig
naade« fik bydelen sin egen vag tparade, d e r tra k op foran den hø jestk omm an -
derend es bo pæ l.
Paa la b o ra to rie t var den s to re nybygning o p fø rt alene fo r at rum m e land
a rtille rie ts m a te rie l. Affutage e r jo en fæ llesbetegnelse fo r u n d e rstillin g e rn e til
d e t svæ re skyts. M en m e llem bygningen og lab o ra to rieh u sen e blev d e r in d
r e tte t en ek sercerp lad s fo r a rtille rie t. Og m ens m an op rind e lig havde h o ld t
kanoneksersits paa Am ager fæ lled , hen lagde m an den efterh aand en , i h v e rt
fald om v in te re n og fo ra a re t, til la b o ra to rie t, hv o r en del af u n d e rste etage i
n e to p d e t sto re lavethus blev in d r e tte t som ø v e lse sb a tte rie r, fo rsyn et m ed
skydeskaar. Ja, d e t e n d te m ed , at h e le stueetagen e fte r d e t følgende aa rhund red -
1 1 6