118 / 213
skifte blev optaget paa denne maade, dette paa grund af artillerikorpsets for
øgelse. Igennem næsten et aarhundrede var laboratoriet saaledes det danske
artillerikorps’ vigtigste øvelsesplads.
M en d e t b e tø d ing en lun d e , at den egen tlige la b o ra to rie v irk som h e d blev
O
7
O
O
standset. Man havde tv æ rtim o d søgt at reo rg an ise re d en , ligesom d e r ogsaa
paa la b o ra to rie t blev g ivet un derv isn in g til officerer og un d e ro ffic e re r.
I 1780erne var arbejdsordningen den, at foruden 7 faste dagligt arbejdende
konstabler, havde to hold paa henholdsvis 27 og 30 konstabler skiftevis deres
arbejde i værkstederne, mens kommandersergenter, bombarderer og styk
junkere et par eftermiddage blev undervist i »Ernst-fyrværkerisager«. løvrigt
var det i sommeren 1783- saaledes, at det ene hold var beskæftiget dels rned at
støbe blykugler, dels med - ikke at udskyde dem, nej selvfølgelig ikke, men
med »at snøre kugler paa spejle«, mens det andet hold »barberede« de støbte
kugler, som siden blev afvejet i kasser med 100 pund i hver.
Kugler snøret paa spejle, ja, det var kun en af de mange slags djævelskab,
der blev fremstillet paa laboratoriet, et for en ukyndig i krigshistorien ret
mystisk begreb. Men de vejede fra 1 til 12 pund, saa det har jo i hvert fald
været ammunition bestemt for det svære skyts ligesom de mange andre arter,
haardugskardætsker, blikkardætsker med bly eller skraakugler, brandkugler
med blykugler, haubitzkugler, hvad det nu altsammen hed. De sorter frem
stilledes hvert aar i tusindvis. Men den lettere ammunition, geværkugler, blev
naturligvis lavet i langt større mængder, i ioo. oooer, ja, de blykugler, som
blev støbt, barberet og skabloneret vejede i et enkelt aar indenfor den her om
talte periode 182 centner, eller i nutids maal godt og vel 9 tons. Men det fo r
slog kun til godt halvdelen af den lettere ammunition, der hørte til udrustnin
gen af en artilleribrigade, nemlig
g j g .
280 infanteripatroner, 3 1 . 680 kavalleri-
patroner og 63. 360 pistolpatroner. De 670, 320 projektiler kunne med en
arbejdsstyrke paa 40 mand fremstilles i løbet af 16 1 dage. Selve støbningen var
det mindste. Den optog kun 12 mand i henved halvdelen af tiden, mens der
maatte 28 mand til at pudse eller barbere dem. Resten af tiden var optaget af
henholdsvis fremstillingen af patronhylstrene af papir og af pakningen.
D e r var b ru g fo r en del am m u n itio n i de dage, ikke b lo t af fryg t fo r u d e n
rigske fje n d e r. Vel var m an saa smaat b egynd t at væ bne sig, fo rd i d e r var tale
om k rig m ed a rv e fje n d e n från h insid an , m en d e r blev ogsaa tag et specielle
fo rh o ld sreg le r e fte r p a lad srevo lu tion en d en
14 .
ap ril
1784,
da Gu ldbergs re g i
m e n te var s ty rte t og k ro n p rin s F re d e rik havde tag e t m ag ten . U d ad til havde
denne om væ ltn ing ikke tag et sig slet saa d ram atisk ud som den tilsv arend e i
1772
, dengang d e t var slu t m ed S tru en se e reg im e t. M en m an havde v irk elig en
overgang tæ n k t sig at tage m ilitæ r e t til h jæ lp og m ed gevalt g en n em trum fe
k u p p e t. Baade m in iste rch e fen og de kongelige, som stø tte d e ham , en k ed ro n -