188 / 363
1 7 0
NYHOLM 1735—1756
hidtil en Gangbro og Bomme; men ved et Besøg i Lejet befalede Kongen, at
den vestlige Begrænsning skulde væ re en F laadebro, saaledes at hvert Skib
ved B roen fik sin egen Udgang fra Lejet til
Strømmen,
en Ordning der blev
bek ræ ftet ved kgl. Resol. af 17. Jun i 1744.
Lejets Begrænsning blev saaledes fra dette T idspunkt en
fast Bro
fra
E lephanten til Bommens Vagt og derfra et Stykke sydefter med ialt to Ud
gange:
Nye-Løb
for de nordligste i Lejet liggende Skibe og een Udgang til
Strømmen;
derefter en
Flydebro
til det sydligst liggende Skib, med Udgang
for hvert Skib, og tilsidst igen en fast Bro ind til Christiansholm med een
Udgang, for at Skibene kunde komme direkte fra Lejet til Kranen, først paa
Gammelholm senere paa Christiansholm. Benævnelserne p aa B roerne var:
Den nordlige Bro eller
Langelinie
(1820) (Lange Linie — den lange
Linie),
Broen ved Bommens Vagt,
Hønsebroen,
F lydebroen,
Christiansholms-Broen,
Saalænge A rbejdet med F lydebroen stod paa, blev der fra 11. September
1744 til 30. Juli 1746 stationeret et Vagtskib vesten for Linien. Da man imid
lertid kom til den E rkendelse, at Bevogtningen af Skibene b ed re vilde kunne
ske fra en Vagt p aa selve Broen end fra Vagtskibet, som ikke altid kunde
overskue Situationen, og den til Brandvagt bestem te Chaloup ikke altid var
sin Opgave voksen p aa G rund af Strøm og Is, blev det ved kgl. Resol, af
25. F eb rua r 1746 bestem t at opføre et Vagthus midt p aa F lydebroen, som blev
færdigt d. 27. Juli s, A.
E t af Formaalene med at lægge Skibene ud p aa dybere Vand, nemlig at
de ikke skulde stikke fast i Mudder, blev ikke opnaaet, idet M udderet i endnu
højere G rad end tidligere lejrede sig om de tvæ rs p a a Strømmen liggende
Skibe.
I den Anledning approberede Kongen under 9. F eb ru a r 1747 Kollegiets
Forslag om, at F arvandet i F laadens Leje fra Christiansholm til Bommens Vagt
og derfra til Hovedvagten skulde opmudres til 24 Fod Vand, for at Orlogs
skibene kunde ligge der i fuldkommen sejlklar T ilstand ; tillige bestem tes det,
at de oplagte Skibe det ene A a r skulde ligge med Forstævnen i Øst, det
andet
A ar i Vest for at forhindre m est Tilmudring p aa det samme Sted, hvor Skibene
stak dybest, agter.
Opmudringen kunde im idlertid ikke holde Trit med Tilmudringen, og paa