295 / 363
GAMMELHOLMS OVERFLYTNING TIL NYHOLM
277
2) Hvad maatte der især tages Hensyn til ved Forlæggeisen, naar det hele
skulde svare til Hensigten?
3) Kan nogen af de paa Nyholm værende Bygninger m. m. ved Indskrænk
ninger og Forandringer komme til at tjene i de paa Gammelholm nu
værendes Sted, og hvorledes er Nyholm, forsaavidt saadan ikke kan ske,
istand til at modtage de Bygninger m. m., som der skulde etableres?
Overekvipagemesteren kommer til det Resultat, at der for Øjeblikket
ikke er Plads paa Nyholm, og at der vil hengaa 20 å 30 Aar, før den Del af
Mudderøen, som endnu ikke er opfyldt, vil være egnet til Bebyggelse, og
skal Søetaten aftræde Gammelholm, maa den derfor have Bodenhoffs Plads
i Stedet, Til denne maatte fersk Vand indledes, og Kørselskommunikation
maatte tilvejebringes ved Anlæggelse af faste Vindebroer fra Bodenhoffs Plads
til Christiansholm, derfra til Langøen og fra denne til den egentlige Nyholm,
Til Bodenhoffs Plads maatte de fleste Værksteder overføres, medens
Reberbanen med Garnhus og Hampemagasin maatte anlægges parallelt med
Takkelagehusene paa Langøen, det eneste Sted, hvor der var tilstrækkelig
Længde, medens Garnhus og Hampemagasin maatte bygges ved Enderne af
Banen ud til Vandet, der maatte opmudres saaledes, at Hampeskibene kunde
sejle lige til Magasinet,
Mastehusene vilde det da blive rettest at forlægge til Nordenden af Bo
denhoffs Plads.
Betænkningen slutter med følgende Udtalelse:
„Saaledes har jeg nu underdanig fremsat mine Tanker om Maaden, hvor-
paa den intenderede Forlæggelse kunde iværksættes. Det ses heraf, at be
tydelige Anlæg maatte gøres, og en Del Bygninger i Lighed med Søetatens nu
værende store og meget vigtige opføres. At de dermed forbundne Udgifter
ikke kunne udredes af Søetatens Fonds, tror jeg at være udenfor al Tvivl,
og at om deres Udredelse af Statskassen, endog successive, var mulig uden
at blive trykkende, saa kan jeg dog ej andet end at anse saadanne Udgifter
altfor store i Forhold til den Gavn, der kunde flyde af Forandringerne.
Alts aa i hvor ønskeligt det var, at de kgl. Værfter havde den attraaede
Sammenhæng — maa jeg finde det aldeles stridende mod de Pligter, jeg
skylder Konge og Fædreland at tilraade en saadan Forandring. Jeg tør kun
i denne Henseende henholde mig til mit Forslag af 11. December 1815 om
en Del af Gammelholms Bortforpagtning, bemærkende dog, at endog dettes
Udførelse udfordrer en Udgift for at faa Tagene til Mastehusene løftede og
til Plankeværks Opførelse paa Baadebyggerpladsen, saaledes som det er vist
paa det ved bemeldte Forslag fulgte Kort.“ —